A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Poppo, tysk gejstlig

Det er vanskeligt at fastslå Poppos identitet endeligt. Nogle forskere mener, han var født i Danmark og kunne gøre sig forståelig på dansk. Andre mener han var af nordfrisisk afstamning, men det mest sandsynlige er, at han er identisk med biskoppen i Würzburg i perioden 961-984.

Ifølge Widukind (munk, der skrev den såkaldte Sakserkrønike/saksernes historie i perioden 957-968) kom det ved et gæstebud, hvor den danske konge Harald Blåtand var til stede, til en strid om trosspørgsmål. Danskerne hævdede, at Kristus nok var en gud, men at der fandtes andre guder, som viste menneskene langt større tegn og undere. De måtte derfor være stærkere end Kristus.

Klerken Poppo aflagde vidnesbyrd om, at den treenige Gud var den eneste sande, mens afguderne var dæmoner. Kongen spurgte, om Poppo var villig til selv at føre bevis for denne påstand, hvilket han straks indvilligede i.

Klerken blev nu bevogtet indtil den næste dags morgen. Et tungt jernstykke blev holdt over ilden, indtil det var glødende, og det blev pålagt Poppo at bære det. Widukind lader Poppo gribe jernet uden tøven og bære det, indtil kongen anså det for at være tilstrækkeligt. Da hånden var uskadt, var alle overbeviste om, at Poppos tro var sand. På baggrund heraf lod Harald Blåtand sig døbe og påbød sine undersåtter at forkaste afguderne.

Ifølge traditionen fandt begivenheden sted ved Helligbæk/Poppos Skov mellem Slesvig og Flensborg. Den oldtidsinteresserede Frederik 7. sørgede i 1859 for, at en oldtidshøj (Arnhøj) på stedet blev fredet og at der blev tinglyst offentlig adgang til stedet, som nu kaldes "Dåbsstenen".

Der opstod siden en helgenkult omkring Poppo; legender om ham er citeret i mange kilder, og i Tamdrup Kirke fandtes et skrin for ham med fremstillinger af hans jernbyrd og Harald Blåtands dåb.