A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Poppostenen

Poppostenen er navnet på en stendysse, som står lidt nord for Helligbæk.

Sagnet fortæller, at den hellige Poppo brugte denne sten, da han døbte hedninge i Helligbæk. Den mest prominente hedning, som skulle være døbt på stedet, er Harald Blåtand, der her kom i et voldsomt skænderi med Poppo om, hvis Gud der var den stærkeste, Haralds nordiske guder Odin og Thor, eller Poppos Kristus, som havde besejret døden. Til sidst enedes man om, at Poppo skulle bære jernbyrd for at afgøre diskussionen - en jernstang blev gjort hvidglødende i det nærliggende bål, hvorefter Poppo bar jernstangen i sine bare næver uden at komme til skade.

På baggrund af det mirakel lod Harald Blåtand sig døbe, en handling, som også symboliserede, at hans undersåtter, altså danerne, hermed blev kristne. Historien er der ikke grund til at tro på, men måske er dette sagn grunden til, at anlægget er bevaret. Optrinet omkring bålet med Harald Blåtand og Poppo er i øvrigt skildret på et tidligt maleri af Viggo Krag Hansen. Maleriet kan ses på Rønshoved Højskole.

Sagnet stammer fra den tyske præst og historiker Widukinds værk "Res Gestae Saxonicae" om de saksiske stormænds og kongers bedrifter fra 967. Fortællingen er et fortrinligt eksempel på, hvordan et klassisk forlæg kan kombineres med den nationale historiefortælling. Det regnes for sikkert, at Poppo var biskop af Würtzburg i perioden 961-984, og at han faktisk besøgte Danmark i 960. Der opstod siden en helgenkult omkring Poppo; legender om ham er citeret mange steder, og i Tamdrup kirke fandtes et skrin for ham med fremstillinger af hans jernbyrd og Harald Blåtands dåb.

Gravanlæggets jordhøj er helt væk. Det samme gælder for randstenene og den stendynge, som lå om kammeret. Tilbage står kun selve gravkammeret. Det er en såkaldt udvidet dysse, bygget ca. 3.500 år f. Kr. Indvendig er det nord-syd orienterede gravkammer ca. 2,4 meter langt og 1 meter bredt. Det er bygget af 6 sidesten, nemlig to sten på hver langside, én stor endesten i nord og en lav tærskelsten i syd. Man forestiller sig, at der har stået en dør af træ oven på tærskelstenen. En stor dæksten ligger som loft. På dækstenens overkant ses 17 skålformede fordybninger. De er sandsynligvis indhugget en gang i bronzealderen. Stedet har således været brugt til begravelser i både sten- og bronzealderen, men der kendes ikke til fund fra anlægget.

Poppostenen blev fredet allerede i 1858 af den arkæologi-interesserede danske konge Frederik 7. Han købte mindesmærket af den daværende lodsejer. I kontrakten blev det bestemt, at der skulle være offentlig adgang til mindesmærket, hvilket stadig gælder.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.