A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Rejsegilder i Sønderjylland

Rejsegildetraditioner kendes fra hele Danmark, men har særlige karakteristika i Sønderjylland. Førhen var der tradition for mange hjemmelavede kranse. Fra omkring 1920 begyndte vimpler at dukke op. I dag er vimpler blevet den normale udsmykning ved de fleste rejsegilder i Sønderjylland. Vimplerne anbringes af byggepladsens yngste tømrerlærling på spæret formedelst en mønt. Hvis man glemmer mønten, vender lærlingen vimplen nedad. Ved rejsegilder i danske familier er vimplen rød/hvid, i tyske familier ofte blå/ hvid.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Peter Michelsen: Rejsegilde i Danmark, 1983.