A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Råstofudvinding

Tidligt fik udnyttelsen af ler et industrielt præg i Sønderjylland. I begyndelsen af 1800-tallet eksporterede teglværkerne langs Flensborg Fjord tegl til København og andre større byer. De fleste teglværker var placeret ved Nybøl Nor og på Broager land, men der var teglværker ved alle de østvendte fjorde og også enkelte andre steder, f.eks. ved Gram. Fortsat er der en stor produktion af tegl ved Egernsund og Nybøl Nor. Den industrielle udnyttelse af grus og sand tog derimod først fart i slutningen af 1800-tallet, hvor bl.a. anlæggelsen af veje (se Vejhistorie) og jernbaner (se Jernbanedrift) skabte et voldsomt behov for ral og grus. 

Senere fik også brugen af cement og beton efterspørgslen til at stige. Grusgravene lå umiddelbart vest for højderyggen, og sandgravene længere vestpå. Særligt omkring Møgeltønder har der været store sandgrave. I nyere tid er produktionen af grus og sand dog koncentreret omkring højderyggen. Der er gennem århundreder blevet gravet tørv i de sønderjyske moser, men efterhånden blev tørv fortrængt af kul. Tørv har dog flere gange haft en renæssance, bl.a. omkring 1900, hvor priserne på kul steg kraftigt, og under 2. Verdenskrig. I starten af 1900-tallet blev der flere steder gravet mergel (jord med mindst 10 % kulsur kalk) til jordforbedring, bl.a. ved Frøslev, Øbening, Københoved og Hyrup. I 1950’erne udnyttede man for første gang siden ældre jernalder (jernudvinding) myremalmen i de midtsønderjyske moser, bl.a. på Bjolderup Manganfabrik ved Bolderslev.

Af Leif Hansen Nielsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Leif Hansen Nielsen: Ad Industriens Vej. Studier i den slesvig-holstenske industri 1864-1914 med særlig henblik på Nordslesvig. 2005.