A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Røhsminde

Slægtsgård syd for Flensborg. Gården har ind til efteråret 2006 præsenteret det bedste i dansk landbrug syd for grænsen, især inden for kvægdrift. Gården blev solgt i foråret 2007 og er ikke længere åben for besøgende. 

Historie: 
 

I 1845 blev to gårde i Jaruplund lagt sammen ved giftermål, idet Hans Peter Røh (1818-1886) blev gift med Metta Christina Thaysen (1824-1889), der var eneste barn på nabogården Røh-Thaysen-Hufe. Metta Christinas fødegård blev revet ned og det samlede jordtilliggende til den nye gård blev opgjort til 225 ha. En ny gård blev opført i 1846. Allerede i 1859 brændte gården, hvorefter den blev genopført på dens nuværende placering.

Hans Peter Røhs og Metta Christinas ældste søn Asmus Røh (1846-1900) blev i 1882 gift med Mathilde Marie Lorenzen (1860-1931). De fik en datter: Meta Christine Dorothea Røh (1891-1969).

Efter Asmus Røhs død blev Jørgen Søgaard antaget som bestyrer. Han giftede sig i 1902 med Metta Christina Røh. Under hans ledelse blev "Røhsmnnde" kendt for sit dygtigt drevne landbrug og repekteret fra både dansk og tysk side. Han havde været på højskole og landbrugsskole i Danmark og havde derfor let ved at følge udviklingen i dansk landbrug og indføre der nye der kom frem. Gården blev allerede under hans ledelse kendt som et sted, hvor der var meget at lære.

Som formand for Landboforeningen for Flensborg og Omegn fra 1920 og til sin død i 1944 var han i høj grad med til at holde det faglige danske arbejde i gang i de vanskelige år mellem de to verdenskrige. "Røhsminde" blev helt selvfølgeligt anset som noget centralt i dette arbejde.

Efter Jørgen Søgaards død stod Meta Røh alene tilbage med ansvaret for gårdens drift. Hun gjorde det med fast og kyndig hånd, som måtte aftvinge respekt, og hun havde endda tid og kræfter til at tage del i det danske arbejde i landsdelen. Da de tyske myndigheder afslog at give byggetilladelse til en dansk højskole ved Sankelmark, blev der fra "Røhsminde" stillet det nødvendige areal til rådighed for Jaruplund Højskole, og der kan nævnes mange andre eksempler på, at man ikke gik forgæves til Meta Røh efter hjælp.

Efterhånden som Meta Røh blev ældre, blev spørgsmålet om "Røhsmindes" fremtid mere og mere påtrængende for hende. Meta Røh forblev ugift, og der var ingen arvinger til gården, men der var traditioner, som skulle føres videre, og først og fremmest skulle "Røhsmninde" forblive på danske hænder.

Resultatet af Meta Røhs overvejelser blev et testamente, der indsatte Grænseforeningen som hendes arving. Dermed var gården sikret en dansk fremtid. De øvrige ønsker blev begrænset til, at "Røhsminde" skulle tjene som uddannelsessted for unge landmænd, og at den i øvrigt skulle give mulighed for, at der her kunne gennemføres forsøg, demonstrationer m.v. til gavn for landbruget i almindelighed.

Gårdens bygninger.

Den 13. november 1944 faldt der brandbomber over Flensborg-egnen. Nogle af dem slog ned i avlsbygningerne på Røhsminde, mens stuehuset fra 1859 undgik ilden. De nedbrændte bygninger blev genopført. Selv om bygningerne således ikke var gamle, da Grænseforeningen overtog ansvaret for gårdens drift, var de dog ikke rummelige nok til det formål, de nu skulle bruges til. Bygningskonsulent Aage Beldringe, Kolding, fik til opgave at planlægge det nødvendige byggeri, og det nødvendige beløb blev bevilget fra midler sat til side i Danmark ved landbrugsforliget i 1961.

Danske landboorganisationer stillede et rentefrit lån på 400.000 DM og danske banker et rentefrit lån på 200.000 DM til rådighed for finansiering af byggeriet og indkøb af avlsdyr. Den 22. maj 1964 kunne byggeriet indvies.

Det omfattede en ny moderne kostald til 60 køer plus opdræt. Den gamle kostald var ombygget til svinestald og hestestalden indrettet til salgsstald. Gården var både tænkt som et udstillingsvindue for dansk landbrug samt salgssted for avlskvæg, som landbruget i Danmark regnede med kunne tilbydes en kundekreds i Tyskland. På grund af handelsmæssige hindringer fik dette formål dog kun begrænset betydning.

I de følgende årtier blev der løbende investeret i bygningerne, så de frem til i dag både teknisk og vedligeholdelsmæssigt fremstår i udmærket stand.

For at Røhsminde kunne fremstå som en fuldt tidssvarende landbrugsbedrift besluttede Røhsmindeudvalget - efter at have ført forhandlinger med Grænseforeningen og efter at finansieringen var på plads - i begyndelsen af 1999 at bygge en løsdriftsstald til ca. 100 køer. Byggeomostningerne til kostalden var ca. 1 mio. DM og den blev taget i brug i 2000.

Grænseforeningen fik som nævnt overdraget ansvaret for gårdens drift allerede i 1959, og ejendomsretten ved Meta Røhs død i 1969.

Grænseforeningens forhold til gården fra 1959 til 2006 kan inddeles i tre perioder:

1. Fra 1959 til 1969 forestod Grænseforeningen ved "Røhsmindeudvalget" driften som forpagter, idet en bestyrer stod for den daglige drift.

2. I perioden 1969 (da Grænseforeningen overtog ejerskabet af gården) til 1977 fortsattes som ovenfor.

3. Fra 1977 til 2007 har gården været drevet af forpagtere. Den sidste forpagter var Jürgen Brodersen.

Gården blev som nævnt solgt i foråret 2007. Provenuet fra salget indgik i den såkaldte Røhsmindefond.

I forbindelse med Grænseforeningens hovedstyrelsesmøde den 25. august 2007 holdt tidligere borgmester Hardy Knudsen et lille foredrag om Røhsmindes historie. Læs foredraget her.

Litteratur:
Finn Slumstrup: Et jordbundet mindretalsarbejde. Historien om dansk landbrug i Sydslesvig og Grænseforeningen e.V. Flensborg, 2008.