A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Regenburg, Theodor August Jes, 1815-1895, dansk embedsmand

Regenburg blev født i Aabenraa. Han mistede allerede som 6-årig sin far og blev derfor opdraget hos pastor J.H. Prehn i Bjolderup. I 1829 blev han optaget på Sorø Akademi, hvor han blev påvirket af sin historielærer C.F. Wegener (en bror til Johan Wegener, Rødding Højskoles første forstander), der var stærkt optaget af det slesvigske spørgsmål. På Sorø Akademi fik Regenburg også en række nære venner, som senere fulgte ham. 

Regenburg blev student i 1835 og cand.jur. i 1841 hvorefter han i 1842 trådte året ind som volontør i Danske Kancelli, hvor han fik ansættelse som privatsekretær for den nationalkonservative minister P.C. Stemann, som han fik et tæt personligt forhold til og boede hos. I 1848 fik han ansættelse i justitsministeriet.

Da F.F. Tillisch i august 1849 blev dansk medlem af tremandsregeringskommissionen i Slesvig og året efter kongelig kommissær med enevældige beføjelse i Slesvig, tilkaldte han Regenburg, som han ønskede som sekretær. 1. september 1850 blev Regenburg sat til at bestyre samtlige slesvigske kirke-, skole- og undervisningssager og beholdt dette resortområde frem til Slesvigs afståelse til Preussen i 1864, fra 1852 med titel af departementschef. Han gik med megen ildhu til arbejdet - nu skulle der rådes bod på lange tiders ligegyldighed og forsømmelser i landsdelen.

Efter Treårskrigens afslutning i 1850 ønskede Tillisch at gennemføre en fordanskningspolitik i Slesvig. Han indførte i 1851 Sprogreskripterne i 49 sogne i Mellemslesvig og i Tønder med en befolkning på ca. 80.000. Reskripterne blev ikke indført i det vestlige Mellemslesvig, hvor der taltes frisisk. Sprogreskripterne bestemte bl.a., at dansk skulle være undervisningssprog (dog med fire ugentlige timers undervisning i tysk) og at der skulle være vekslende kirkesprog ved gudstjenesterne, uanset hvilket dagligsprog befolkningen betjente sig af. Samtidig blev talrige embedsmænd af slesvig-holstensk observans afskediget i området.

Sidst i februar 1851 skrev Regenburg selvsikkert: "Vil man give mig frie hænder, magt og penge, vil jeg nok forpligte mig til at danisere hele Angel til Slien og landet til Treia måske Haddeby med".

Regenburg havde stadig kontakt til sin lærer på Sorø Akademi, C.F. Wegener, der i et brev af 14. marts 1851 skrev til Regenburg: "Han (Tillisch) har nu seet, at al vor Ulykke er vor dumme Ringeagt for de intelligente Kræfters Betydning, og at det ikke er Soldaterne, der kunne vinde Danmark sit Slesvig tilbage, men at det er ham (Tillisch), der gjennem Udbredelsen af dansk Sprog, Cultur, Sæder, Skikke og Indretninger, og ved Institutioner, der ere uomgjørlige af hans Eftermænd, at det virkelige Restitution skal opnaaes". Der er ingen tvivl om, at Regenburg var stærkt påvirket af Wegener. 

Sprogpolitikken blev stort set fastholdt af Regenburg frem til 1864, og talrige unge, nationalt begejstrede (men ikke altid lige fagligt kompetente) danske embedsmænd sendtes under Regenburgs administration til stillinger i det berørte område. Politikken var overordentlig skadelig for Danmarks omdømme, først og fremmest i Preussen og andre tyske lande, men også i Rusland og Storbrittanien.

Den britiske gesandt i København indberettede i 1861: "Næsten alment råder utilfredshed over sprogreskripterne i de såkaldte blandede distrikter. Den tvungne opdragelse på dansk fremkalder fjendskab og aversion mod den danske regering i stedet for at vække danske sympatier... reskripternes virkninger med henblik på gudstjenesten er egnede til at demoralisere befolkningen. Klagerne over danske embedsmænds fremfærd i Sydslesvig og i de blandede distrikter er i mange henseender velbegrundede. Den danske regering kan ikke skade sine egne interesser mere og ikke tjene sine modstanderes sag bedre end ved ikke at tage hensyn til de berettigede klager".

Regenburg var meget litterært interesseret og havde i Flensborg planer om at udvide latinskolens skolebibliotek til et egentligt forskningsbibliotek. På baggrund heraf ansatte han i 1862 den purunge og velbegavede A.D. Jørgensen som hjælpelærer ved skolen med henblik på løsning af denne opgave. A.D. Jørgensen blev senere rigsantikvar og kendt historiker i Danmark.

Han var endvidere stærkt historisk interesseret og han støttede forskellige udgivelser, bl.a. C.F. Allens tobinds værk om det danske sprogs historie i Slesvig. Endvidere var han udgiver af "Meddelelser om Begivenhederne i Slesvig siden den preussisk-østrigske Invasion, 1864".

Regenburg var stiftamtmand i Århus og Skanderborg fra 1870 til kort før sin død i 1895. I sit testamente bestemte han, at en betydelig sum skulle anvendes til oprettelse af Det Regenburgske Legat for Studiet af nordisk, specielt sønderjysk historie.

Litteratur:

Holger Hjelholt, A. Regenburg, 1978.

H.F. Petersen, A. Regenburg og Sønderjylland, i: Sønderjysk Årbog 1936.