A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Rødding

Rødding er berømt som hjemby for Rødding Højskole, verdens første folkehøjskole, grundlagt i 1844. Skolen blev i 1865 flyttet til Askov, men efter Genforeningen i 1920 blev højskolen genetableret.

Op til 1864 var Rødding en almindelig (stor) landsby med 26 gårde og 34 husmandsfamilier og tingsted for Frøs og Kalvslund herreder, men efter 1864 bliver byen stationsby og centrum for den nordvestlige del af Nordslesvig. Byen var som så mange andre sønderjyske byer delt i en sønderjysk og en kongerigsk del, hovedparten var dog sønderjysk.  

Affolkning pga. udvandring til Danmark og Amerika.
1871: 1.104
1885: 1.219

Rødding oplevede vækst  fra 1890 på grund af nye driftsformer i forbindelse med landbrugets omstilling til animalsk produktion og god afsætning til tyske storbyer. I 1899 endestation for klejnbanen Vojens-Gram-Rødding med fem daglige forbindelser hver vej. Rødding ligner i sin udvikling tre andre hurtigtvoksende landsbyer i Sønderjylland, nemlig Toftlund, Gram og Skærbæk.

Byen havde en stor gruppe af offentligt ansatte  (næsten 20% af personerne i adressebogen i 1911). hvilket formentlig var en bevidst tysk modvægt til den stærke danske bevægelse i Rødding. Rødding Frimenighed byggede ny kirke i 1909, tegnet af den københavnske arkitekt Magdahl-Nielsen, som også har tegnet Folkehjem i Aabenraa.

Efter Genforeningen i 1920 klarede Rødding sig godt. Byen fik et af de fem svineslagterier (med ca. 25 medarbejdere), som blev etableret i Sønderjylland efter Genforeningen.