A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Rømø

Rømø er den sydligste og største af de tre danske øer i Vadehavet. Navnet Rømø kommer af rimme, dvs. en langstrakt sandbanke. Øen har været beboet fra middelalderen, og nord for Havneby findes det lille voldsted Borrebjerg nær strandkanten. Rømø hører til Tønder Kommune og er forbundet med fastlandet via Rømø-dæmningen og med List på øen Sild via færgeforbindelse fra Havneby. Rømø har især i det østlige marskland et rigt fugleliv og store dele af øen er fredet.

Rømø har et areal på 145 km2 inklusiv de brede sandstrande mod vest og en del af vaden mod øst. Øen har ca. 800 fastboende indbyggere, mens indbyggertallet er mange gange større om sommeren, hvor øen besøges af titusinder af især tyske turister. Øen og specielt området ved Lakolk blev allerede i slutningen af 1800-tallet, da Rømø var en del af det tyske kejserrige, et ferieparadis for især indbyggerne i Hamborg. Dengang var der skibsforbindelse fra Ballum til Kongsmark og derfra hestetrukken sporvogn tværs over øen.

Antallet af ferieovernatninger på campingpladser, hoteller og sommerhuse udgør idag ca. 2.5 mio. i løbet af en sæson. Øen er meget tiltrækkende for tyske turister, fordi der er gratis adgang til øen og fordi strande og naturområder er frie og åbne for enhver i modsætning til den mondænde og meget dyre ferieø Sild.

Kommandørgården, som tilhører Nationalmuseet og hvis navn henviser til de mange skibskommandører og hvalfangere ved Svalbard, som i slutningen af 1700-tallet havde hjemsted på Rømø, giver en fin fremstilling af øens historie. I 1770 boede der således ca. 40 hvalfangerkaptajner på Rømø. Skibsreder A.P. Møllers slægt stammer i øvrigt fra Rømø, hvilket har haft betydning for den interesse, som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har vist for Sønderjylland og Sydslesvig.

Fra ca. 1800 blev Islandsfarten og almindelig fragtfart vigtige, men fra 1880'erne gik skibsfart og fiskeri tilbage, og i 1900-tallet blev turisme efterhånden øens vigtigste erhverv.

Rømø Kirke stammer fra 1100-tallet og har ud over et gotisk tårn rester af et gotisk skib, som dog er udvidet mod både nord, syd og øst i takt med sømandssamfundets voksende velstand i 1600- og 1700-tallet. Fra kirkerummets lave loft hænger skibsmodeller og hatteknager; på kirkegården findes en stor samling rigt udsmykkede "kommandørgravsten" fra 1600-1800-tallet.

I 1996 og 1997 strandede flokke af kaskelothvaler på Rømø Strand. Der har i de seneste år været stærk anlægsaktivitet ved Havneby med bl.a. golf- og wellnesscenter, hoteller, ferielejligheder og butikstorv, men finanskrisen 2008-09 betød konkurs for flere af projekterne og satte udviklingen delvist i stå. 2010 er en større udvidelse af havnearealet igangsat. 

Litteratur:

Bert Kelm: Rømø, et vesterhavspræget samfund. Redaktion: Lars N. Henningsen. Historisk Samfund for Sønderjylland , 1999-2000.

Thade Petersen: Rømø, 1979.

H. E. Sørensen: Rømøs historie, 1977.