A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Slesviger

Betegnelse på person, som er hjemmehørende i det gamle hertugdømme Slesvig svarende til området mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd,der efter en folkeafstemning i 1920 blev delt i et dansk Nordslesvig og et tysk Sydslesvig. Tidligere betegnedes området mellem Kongeåen og Ejderen også som Sønderjylland i modsætning til Nørrejylland, som ligger nord for Kongeåen. Efter Genforeningen i 1920 har navnet Sønderjylland skiftet betydning, så det for næsten alle danskere betegner området mellem Kongeåen og grænsen, altså den danske del af det gamle sønderjylland.

Ordet Slesvig, som bruges både som navn på byen Slesvig ved Slien og hertugdømmet Slesvig, er af dansk oprindelse og indgår i navnet på talrige danske foreninger i perioden op til 1920 - f.eks. Den slesvigske forening.

I dag bruges betegnelsen Nordslesvig/Nordschleswig kun af det tyske mindretal, der kalder sig tyske nordslesvigere (eller hjemmetyskere i betydningen tyskere, som har hjemme i Nordslesvig). Syd for grænsen bruges betegnelsen Sydslesvig kun af det danske mindretal, der kalder sig danske sydslesvigere. Fletalsbefolkningen nord for grænsen bruger betegnelsen Sønderjylland og kalder sig (danske) sønderjyder, mens flertalsbefolkningen syd for grænsen bruger betegnelsen Landesteil Schleswig og kalder sig (tyske) slesvig-holstenere.

Som en følge af den europæiske integration og udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde har begrebet Slesvig fået ny aktualitet. Området nord og syd for grænsen er hver for sig udkantsområder i hver sin nationalstat, men ved at tænke de to områder sammen i et fælles Slesvig, får området ny styrke og potentiale. Tanken er ført frem af regionsformand Carl Holst i formuleringen "Grænsen samler frem for adskiller" ligesom der i erhvervskredse har været stor forståelse for tanken.

Tanken bygger på det faktum, at mange forskellige identiteter lever sammen i området - tysk, dansk, frisisk, plattysk, sinti roma og sågar tyrkisk. Slesvig er først og fremmest kendetegnet ved sine mange forskellige identiteter (mangfoldighed) og ikke ved en enkelt særlig slesvigsk identitet. Hvor de nationale identiteter tidligere vendte ryggen til hinanden, så mennesker med f.eks. sønderjysk og hjemmetysk baggrund ikke kunne samarbejde, anerkender flere og flere idag, at samarbejde på tværs af nationale forskelligheder er vejen frem. Et sådant samarbejde står ikke i modsætning til at ville bevare de forskellige kulturelle eller nationale identiteter - der er i dag intet i vejen for at man som dansker kan samarbejde med en slesvig-holstener - og omvendt.

Set i det lys er en slesviger fortsat en person hjemmehørende i området mellem Kongeåen og Ejderen. Hvis man som slesviger vil betone sin nationale identitet, kan man kalde sig dansk slesviger (svarende til sønderjyde eller dansk sydslesviger), tysk slesviger som inkluderer det tyske mindretal i Nordslesvig eller frisisk slesviger som inkluderer den frisisktalende folkegruppe på Slesvigs vestkyst.