A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Skærbæk Frimenighed

En række landsbyer og flækker i det vestlige Slesvig havde siden midten af 1800-tallet været hjemsted for åndeliget røre. Det gjaldt i Forballum, Øster Åbølling, Lundsmark og Visby. I flere af landsbyerne havde frimenighedspræst L.B. Poulsen prædiket, og det blev efterhånden klart for de forskellige kredse, også på baggrund af den markante udvandring fra området, at der måtte  tages initiativ til oprettelse af en egentlig frimenighed på Vestkysten. Man valgte Skærbæk, ikke mindst fordi man der havde en markant tysksindet præst, Christian Johannes Jacobsen, der virkede for en fortyskning af området.

I efteråret 1895 blev der afholdt et møde om sagen, og i december samme år kunne den nedlagte landevejskro i Skærbæk, Chaussékroen, indvies som kirkesal for gruppen af vakte vestsønderjyder i Skærbæk. I 1897 henvendte man sig til redaktør ved avisen "Modersmålet" i Haderslev, Jens Larsen Jørgensen og bad ham blive præst for menigheden i Skærbæk og de forskellige mindre grupper i det vestlige Sønderjylland. J.L. Jørgensen tog imod tilbuddet og blev den 4. juni 1899 præsteviet i Forballum.

Allerede seks år senere begyndte menighedens medlemmer af tale om at bygge en egentlig frimenighedskirke. Kirkesalen i den gamle landevejskro med plads til 120 personer var stor nok, men der var også andre behov. Man valgte en placering i det sydlige Skærbæk ved siden af den præstebolig, som pastor J.L. Jørgensen havde ladet opføre i i 1901 efter tegning af Martin Nyrop. Placeringen var praktisk, og pastor Jørgensen stillede en del af sin egen grund til rådighed for kirkebygningen. Pengene blev indsamlet fra forskellige grupper i Vestslesvig og fra interesserede i kongeriget. Tegningerne til kirken fik menigheden uden beregning af arkitekt Niels Jacobsen, der stammede fra Aabenraa mens Jep Fink, ligeledes fra Aabenraa, blev bygmester på byggeriet, der løb op i en byggesum på knap 23.000 mark. Kirken fik navnet Imanuel.

Frimenighedskirken blev opført i røde teglsten, mens kirkens tag blev udført i grålig zink. Kirkens brede sydvestgavl er markant, understreget af et våbenhus på hver side. Tårnet er rektangulært med den største bredde mod vest og øst. Kirkens vinduer er rundbuede, og både mod øst og vest findes to cirkelrunde vinduer, der formentlig er inspireret af, at Niels Jacobsen som ung arkitekt havde arbejdet på Martin Nyrops tegnestue i København.

Skærbæk Frimenighedskirke fungerede som sådan frem til 1979, da kun en tredjedel af de oprindeligt tilsluttede familier var tilbage. Efter megen debat blev kirkerummet overdraget til en kreds af borgere i Skærbæk, som ønskede at lade stedet fungere som kulturhus under navnet Emanuel.  

De øvrige fem sønderjyske frimenighedskirker findes i Rødding, Bovlund, HaderslevAabenraa og Sundeved.

Kilde: Pjecen "De sønderjyske frimenigheder og deres kirker", nr. 13, udgivet af Det regionale faglige kulturmiljøråd, august 2009.

Litteratur:
Thade Petersen: "De sønderjyske frimenigheders historie", 1924.
B. Schultz m.fl.: "Skærbæk frimenighed" i Fra Skærbækegnens Fortid, nr. 11, 1997.