A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Skelbækken

Et 24 km langt vandløb, som siden 1920 udgør en del af grænsen til Tyskland. Skelbækken har sit udspring vest for Frøslev Plantage og sit udløb i Gammelå ved Pebersmark øst for Tønder. Bækken var før i tiden herredsskel mellem Slogs og Kær herreder. Navnet Skelbækken stammer sandsynligvis fra 1800-tallet og har derfor ikke noget med den nuværende grænse at gøre.

Af Helle Thuesen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.