A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Sproglige forhold i Sønderjylland

Fra 1200-tallet viser håndskrifter fra Flensborg, bl.a. Jyske Lov og byens stadsret, en udpræget sønderjysk sprogform i Slesvig. Det afspejler, at talesproget var sønderjyske dialekter. Men i den sydvestlige del af Slesvig var sproget en af de nordfrisiske dialekter, som indvandrerne fra syd havde bragt med sig i løbet af vikingetiden.

I de følgende århundreder forandrede brugen af sønderjysk sig i det sydlige Slesvig, som hørte under Slesvig Bispedømme. Forvaltningssproget blev plattysk i løbet af 1300-tallet, og adelen og købmændene brugte også dette sprog. I løbet af 1600-tallet blev plattysk afløst af højtysk som forvaltnings- og kirkesprog, og i hele Slesvig var forvaltningssproget tysk indtil 1840. Alle domme og forordninger blev forkyndt og skrevet på tysk.

Da tysk blev forbundet med en højere social status, valgte den brede befolkning i det sydlige Slesvig at blive tosprogede, først med sønderjysk og plattysk, senere med plattysk og højtysk. Sammenhængen mellem sprog og social status var også baggrunden for, at der i Angel skete et hurtigt sprogskifte til højtysk fra ca. 1800 til 1840’erne som følge af bøndernes velstand. Nationalpolitiske motiver fik først betydning sent i dette forløb. Sønderjysk var kun modersmål få steder, mens plattysk stadig var udbredt på landet. I det frisiske område blev tosprogetheden med frisisk bevaret op gennem 1800-tallet. Først i løbet af 1900-tallet blev frisisk fravalgt som modersmål.

I det nordlige Slesvig, der delvist hørte under Ribe Bispedømme, delvist under Slesvig Bispedømme, blev kirkens og skolens sprog dansk ved Reformationen. Tysk spillede her en mindre rolle inden for landbrug og handel end sydpå og kunne ikke medføre et sprogskifte. Under disse sprogforhold blev de sønderjyske dialekter bevaret ved siden af rigsdansk. I tiden under tysk styre 1864-1920 fik de sønderjyske dialekter i Nordslesvig en status som de dansksindedes sprog. De skrev litteratur og sange på dialekt, som indgik i den danske nationale kamp mod fortyskningen.

Sproglige forhold i nutiden: Den traditionelle sproglige mangfoldighed er bevaret, og der bliver fortsat talt dansk, tysk, sønderjysk, plattysk og frisisk. I området nord for 1920-grænsen (i dag kaldet Sønderjylland) er der dansk, både rigsdansk og sønderjysk i form af de traditionelle lokale dialekter eller en moderne regional dialekt. I det tyske mindretal bruges tysk, både højtysk og nordslesvigtysk, som er tysk påvirket af dansk.

I Sydslesvig er mangfoldigheden større. Der tales både højtysk og det regionale sprog plattysk. Dertil kommer sønderjysk i nogle få familier. Dansk er desuden et mindretalssprog. Det omfatter rigsdansk og sydslesvigdansk, som er dansk påvirket af tysk. På vestkysten og øerne taler nogle af friserne nordfrisisk. Det består i år 2000 af fem fastlandsdialekter og tre ødialekter med hver deres skriftsprog. I Europarådets sprogpagt er dansk, tysk og nordfrisisk anerkendt som mindretalssprog og plattysk som et regionalt sprog. Begrebet mindretalssprog er langtfra altid modersmålet. De fleste tilegner sig mindretalssprogene dansk og tysk som andetsprog i det danske og det tyske mindretals børnehaver og skoler. Friserne har enkelte børnehaver og én skole, hvor nordfrisisk bliver brugt. Ellers er det et valgfag i skolerne. Plattysk er derimod kun et undervisningsemne.

Tidligere var flersprogethed med op til fem sprog og dialekter udbredt i grænseregionen. I dag er det fortrinsvis medlemmer af det danske, frisiske og tyske mindretal, som er flersprogede. Hertil kommer indvandrere fra andre lande og deres efterkommere, som har andre modersmål end de traditionelle fem.

Se også artiklen Sproglige forhold i det danske mindretal.

Af Karen Margrethe Petersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
Anders Bjerrum: Sprogskiftet i Sydslesvig og dets Årsager, i: Danske Folkemål, bd. 32. 1990.
Peter Skautrup: Det danske sprogs historie, bd. 3. 1968.
Karen Margrethe Pedersen: Sprog og sprogkontakt i den dansk-tyske grænseregion – en bibliografi. 2003 med løbende opdateringer: www.dcbib.dk.