A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Sønderjyllands Maskinfabrik

Virksomhed i Hjordkær, som fremstiller meget store stålkonstruktioner. Der produceres bl.a. boretårne og kraner til olieeftersøgning til søs, vindmølletårne og enkeltordrer som taget til Operaen i København. Fabrikken begyndte som værksted, kaldet Huggehuset, under Sønderjyllands Højspændingsværk, hvor der blev fremstillet konstruktioner til Enstedværket og andre kraftværker. Udskilt fra Højspændingsværket i 1980 og overtaget af DS Gruppen i 1998.

Af Torben Vestergaard i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Helle Askgaard: Sønderjyllands Højspændingsværk 75 år. 1997.