A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Tyskland(e)

Danmarks sydlige nabo. Begrebet Tyskland har dækket over forskellige forbund og stater: Det tysk-romerske Rige (omkring 962-1806) og Det tyske Forbund (1815-1866), Det nordtyske Forbund (1866-1871), Det tyske Kejserrige (1871-1918), Weimarrepublikken (1919-1933), Det Tredje Rige (1933-1945) og den Tyske demokratiske Republik, DDR (1949-1990) samt Forbundsrepublikken Tyskland, BRD (fra 1949). Siden 1990, da DDR blev optaget i Forbundsrepublikken, er der igen sammenfald mellem landets politiske og geografiske udstrækning, og Tyskland opfattes som en enhed.

I århundrederne før havde tyskernes naboer fordele af den manglende enhed i Det tysk-romerske Rige. Danmark, Sverige og Nederlandene havde besiddelser inden for rigsgrænsen. En af de danske besiddelser var Holsten, der i 400 år var tæt knyttet til det danske monarki. Danskerne opfattede tyskerne som en mangfoldighed af identiteter med egne karakteristika. De vidste, at de tyske stater havde deres egne historier. Tættere bånd fandtes hovedsagelig til de protestantiske nordtyske stater. Det traditionelle danske billede af et mægtigt truende Tyskland blev især udviklet i nationalstatsepoken, dvs. fra begyndelsen af 1800-tallet. I kraft af de tætte bånd til Holsten var Sønderjylland altid den del af Danmark, der havde de tætteste kontakter til Tyskland. Sønderjylland var indlemmet i det tyske statssystem fra 1864 til 1920. I henhold til folkeafstemningerne i 1920 (afstemningen 10. februar 1920 og afstemningen 14. marts 1920) blev det historiske Sønderjylland delt, idet befolkningsflertallet i den sydlige del foretrak at forblive under tysk styre.

Af Steen Bo Frandsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Tyskerne. Nation og stat i Tyskland 1815-1988. Den jyske historiker, nr. 43-44. 1988. Den Store Danske Encyklopædi, bind 19.