A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

TØMA

Tønder Maskinfabrik A/S blev oprettet som kedelsmedje i 1958 i byens nedlagte DSB-remise. I 1960 indgik fabrikken en produktionsaftale med Burmeister og Wain. På det grundlag voksede fabrikken fra 50 ansatte i 1960 til 170 ansatte i 1970. B&W overtog siden aktiemajoriteten i TØMA A/S og omdannede fabrikken til B&W Energi. I løbet af 1990’erne skiftede fabrikken ejere flere gange. En årrække hed fabrikken Boiler Works A/S, siden 2007 har fabrikken heddet DP Clean Tech.

Af Morten Andersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.