A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Thorsbjerg Mose

Thorsbjerg, i den nordlige udkant af Sønderbrarup, er i dag en idyllisk lille sø. Sådan har det ikke altid været. I jernalderen var søen en lokal offerplads, hvor den omkringboende befolkning gennem generationer ofrede til guderne. Et par gange omkring 400 e. Kr. ofredes også hele hærens udrustning. Det er nok sket under store sejrsfester.

Det nuværende søbassin var arkæologen Conrad Engelhardts udgravningsfelt i 1858-61, da et stort offerfund fra jernalderen blev udgravet.

Fundet bestod fortrinsvis af våben, men der fandtes også værktøj, tøj, vogndele, landbrugsredskaber og lerkar. Høstredskaberne kan tilfældigt være kommet i mosen. Lerkarrene og nogle af smykkerne stammer fra fredelige frugtbarhedsofre. Men det militære udstyr var dominerende. Her lå flere hæres ituslåede udrustning. På en skjorte sås endnu stik efter de dødelige stik.

Eksempler på fund i Thorsbjerg Mose:

Lanser og spyd var den mest almindelige våbentyp og må have været hovedvåbenet for krigerne.

Langbuen og pilene var også vigtige våben. Sværdet blev båret i et bælte og havde træskede med bronzebeslag og dupsko. Der er fundet talrige stykker sværdtilbehør, mens de fleste sværdklinger er opløst af mosevandet. Sandsynligvis har de fleste været såkaldte "spatha-klinger" - tveæggede sværd - lige velegnet til hug og stik.

Krigerne dækkede sig bag runde træskjolde. Et sted i mosen fandtes en hel stabel holdt nede af en spydspids, som var hugget gennem dem. Midt på skjoldene sad en skjoldbule til beskyttelse af hånden, mens kanten var forstærket med bronzebeslag.

Ringbrynjer er i flere tilfælde fundet nedlagt i lerkar. Sammenhørende hermed er to ornamenterede brystplader. De var af bronze, men beklædt med forgyldt sølv og blev båret parvis på brystet som værdighedstegn.

I Thorsbjergfundet indgik to hjælme, den ene af bronze, den anden af sølv. Sølvhjælmen har ansigtsmaske med udskæring til øjne, næse og mund. Kraniekalotten dækkedes af en flettet sølvhue.

Ringbrynjerne og hjælmene har sikkert tilhørt officerer og hærledere. De var til hest, og Thorsbjergfundet indeholder også adskilligt eksklusivt rideudstyr med kostbart hovedtøj. Straks efter Thorsbjerfundets fremkomst tolkede J.A.A. Worsaae det som et krigsbytteoffer.

Baggrund:

Den senere romerske kejser Cæsar ledede en række felttog mod gallerne. Han fortæller selv om dem i en lille bog "Gallerkrigene". Heri hedder det: "- og Mars råder for krig. Ham lover de for det meste, når de har bestemt at levere et slag, det forventede krigsbytte. Efter sejren ofres de fangne dyr og det øvrige samlet ét sted. I mange stater kan man se sammendyngede hobe af sådanne ting på hellige steder, og det er kun sjældent forekommet, at nogen har fordristet sig til ved ringeagt for religionen enten at skjule taget bytte eller at bortføre noget af det henlagte. Der er også sat den strengeste straf derfor".

Denne beretning kan suppleres med andre klassiske citater. Således fortæller kirkefader Orosius om de begivenheder, der fandt sted ved Orange år 111 f. Kr., hvor romerne blev besejret af kimbrer, teutoner og andre germanske folk: "Da fjenden havde bemægtiget sig to lejre og et umådeligt bytte, ødelagde de med nyt og ubrugt raseri alt, hvad der var faldet i deres magt. Klædninger flængedes, ringbrynjer sønderhuggedes, hestetøj ødelagdes, guld og sølv kastedes i floden. Hestene nedstyrtedes i dybe gruber, og mænd ophængtes med reb om halsen i træerne, således at der ikke levnedes mere bytte for sejrherren end nåde for de besejrede".

Denne kilde er sen, men giver nok den bedste beskrivelse af hændelsesforløbet ved søbredden i Thorsbjerg.

Kilde:

Klaus Ebbesen: "Sydslesvigske oldtidsminder". Grænseforeningens årbog 1987.

Conrad Engelhardt: Thorsbjerg Mosefund, 1863 og 1869.

Ruth Blankenfeldt: Studien zu den Persönlichen Ausrüstungen aus dem Thorsberger Moor, Kiel 2009.