A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Tyske Kancelli

Centralforvaltningsorgan med rødder i hertug Frederiks Tyske Kancelli på Gottorp Slot, som efter at hertug Frederik i 1523  blev dansk konge som Frederik 1. kom til at varetage forvaltningen af hertugdømmernes rets-, skole- og kirkeforhold.

Efter enevældens indførelse 1660-61 blev Tyske Kancelli et selvstændigt kollegium, hvorfra hertugdømmerne blev administreret. De ledende poster i Tyske Kancelli blev traditionelt besat af fremtrædende medlemmer af den holstenske adel, hvorfor forvaltningssproget i kancelliet var tysk, men fra 1800-tallets begyndelse kom danske embedsmænd efterhånden til.

Ved Det tysk-romerske Riges ophævelse og Holstens indlemmelse i den danske stat i 1806 omdøbtes det Tyske Kancellis navn til Slesvig-Holstenske Kancelli, og fra 1816 (efter at Lauenborg i 1814 var kommet under dansk herredømme) kaldt Slesvig-holstensk-lauenborgske Kancelli. Tyske Kancelli blev nedlagt i forbindelse med en større reform i 1848.

Dets vigtigste forretningsområder overgik 1851/52 til Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig og et tilsvarende ministerium for Holsten og Lauenburg. Tyske Kancellis store arkiv er delt mellem Danmark og Tyskland; den danske del befinder sig i Rigsarkivet (mikrofilm i Landsarkivet for Sønderjylland), den tyske del i Landesarchiv Schleswig-Holstein. Hovedbestanddelen er to lange rækker af brevbøger, Patenten for de åbne breve og Inländische Registratur for de lukkede, dertil kommer fra 1770 forestillingsprotokoller med kancelliets indstillinger til kongen. 

Litteratur:

Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Gerret Liebing Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning. 2007. Arkivfortegnelser udgivet af Rigsarkivet og Landesarchiv Schleswig-Holstein.