A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Tiedje-linjen

Flyveblad om Tiedje-linjen

Flyveblad om Tiedje-linien februar 1920

Dèr ligger grænsen
Vi kræver den retfærdige grænse!
1. sætning: Tiedje-linjen er i overensstemmelse med fredstraktatens artikel 109
2. sætning: Tiedje-linjen vil tildele begge sider lige store mindretal
3. sætning: Tiedje-linjen tager hensyn til de økonomiske interesser og bevarer fjorden for Flensborg

På baggrund af afstemningsresultatet i Zone 1 den 10. februar 1920 foretog Johannes Tiedje beregninger, som argumenterede for, at afstemningsgrænsen kom til at følge en linje nord om Højer, syd om Møgeltønder, nord om Tønder, videre i en bue syd om Løgumkloster og så i en bugtet linje ud til Flensborg Fjord umiddelbart vest for Gråsten. Argumentet var, at når man sammentalte stemmerne i området mellem Clausen-linjen og Tiedje-linjen ville der være et tysk flertal i dette bælte.

Tiedjes og den hjemmetyske folkegruppes argumentation for en nordligere grænsedragning holdt dog ikke. Troels Fink skriver: "Kort sammenfattet kan man sige, at forslaget om Tiedje-linjen var en en-bloc-politik på grundlag af det tyske flertal i Tønder og Højer. Hvis man betragter Tiedje-bæltet under et, stod 5.557 danske stemmer over for 6.794 tyske, men her betød de tilrejsende stemmer så meget, at hvis man så bort fra disse stod tallene næsten lige med 4.775 danske og 4.825 tyske.

Tiedje-bæltet var imidlertid sammensat således, at kun hjørnet ved Tønder havde reelt tysk flertal: 1.426 danske stemmer mod 3.690 tyske, i resten af tiedje-bæltet var der inklusiv Tinglev sogn, et dansk flertal 4.131 danske stemmer mod 3.104 tyske. Dvs. at den tyske overvægt i Tønder-hjørnet var brugt til at majorisere de øvrige sogne med dansk flertal (dog undtaget Tinglev). Hvad principperne angår, var der ingen forskel mellem den betragtning, der lå henholdsvis bag Clausen-linjen og Tiedje-linjen; i det første tilfælde var der ved en en-bloc-ordning sket en udligning i dansk favør, i den anden på samme grundlag til tysk fordel."

Efter afstemningen i Zone 2 den 14. marts 1920 fremkom et nyt argument for at grænsen skulle følge Tiedje-linjen, nemlig det at der så ville være præcis lige store mindretal på begge sider af grænsen (18.535 tyske i Danmark og 18.357 danske i Sydslesvig). Argumentet var således rettet mod en fremtid, men dette argument holdt heller ikke, fordi det ville være urimeligt at medregne de mange tyske stemmer fra tilrejsende, som ikke boede i området.

Kilde: Troels Fink: Båndene bandt. Forbindelsen over Kongeåen 1864-1914. Institut for Grænseregionsforskning, 1999.