A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Varnæs

Landområde og landsby på sydsiden af Aabenraa Fjord. Omtales i Kong Valdemars Jordebog med købstadsafgifter, antagelig knyttet til en endnu ikke lokaliseret handelsplads ved Varnæs Vig. Romansk kirke med senmiddelalderligt klokketårn og altertavle. Fra 1200-tallet og frem i 1900-tallet var Varnæs et eget birk under Aabenraa Amt.

I Varnæs foregik den første fuldt gennemførte udskiftning og udflytning i Sønderjylland 1710-11, idet den meget store landsbys gårde to og to, de såkaldte tvillingegårde, blev flyttet ud til egne marker.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Troels Fink: Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770, 1941.

Skov- og Naturstyrelsen: Varnæs (folder).