A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Vort modersmål er dejligt. Digt af Edvard Lembcke

"Vort modersmål er dejligt" af Edvard Lembcke.

1. Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang,
hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?
En højbåren jomfru, en ædel kongebrud,
og hun er så ung, og så yndig ser hun ud!

2. Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord
til elskovs sagte bønner, til sejrens stolte kor;
er hjertet trangt af sorgen, og svulmer det af lyst,
hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst.

3. Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt
de svundne tiders visdom, de fjerne landes kløgt,
hun lokker, og hun drager, vi følger hendes bud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud!

4. De fremmede, de tænkte, at volde hende sorg,
de bød hende trældom i hendes egen borg;
men just som de mente, hun var i bånd og bast,
da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast.

5. Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt,
de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt;
hver sang, som folket kender og lytter til med lyst,
den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst.

6. Hver kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil,
den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil;
hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når,
det blev en sten muren, der hegner hendes gård.

7. Og årene, de rulle og skiftes om på jord,
og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor.
Og slægt efter slægt segner hen på nornens bud;
men hun er så ung og så yndig ser hun ud!

Skrevet den 13. april 1859 ved afskedsfesten i Haderslev for pastor F.E. Boisen.