A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Valglov i Slesvig-Holsten

Når der er valg til Landdagen i Slesvig-Holsten, opstår der som regel forvirring i Danmark, fordi valgloven i Slesvig-Holsten er helt anderledes.

Det principielle er at landet Slesvig-Holsten er opdelt i 40 valgkredse. Landdagen har i princippet 69 pladser, men dette antal kan ændres, afhængigt af stemmeafgivningen.

Hver vælger har to stemmer, en første- og en anden-stemme. Førstestemmen er personlig. Partierne har bestemt, hvilke kandidater og i hvilken rækkefølge kandidaterne optræder på stemmelisten. Den person, som i kredsen får flest stemmer, vinder mandatet for kredsen.

Andenstemmen er en partistemme. Sammensætningen af landdagen skal afspejle den procentvise fordeling af andenstemmerne. Hvis et parti får 12 % af andenstemmerne skal det have 12 % af mandaterne i Landdagen.

Hvis et parti vinder et stort antal mandater på førstestemmerne, men opnår en lavere %-del af andenstemmerne, udlignes sammensætningen i Landdagen med såkaldte udligningsmandater, således at fordelingen af andenstemmerne afspejles i mandatfordelingen i Landdagen. I 2009 vandt CDU således 34 kredse (svarende til 85 % af alle), men da partiet fik kun 31,5 % af andenstemmerne, måtte antallet af landdagsmedlemmer øges for at afspejle stemmegivningen.

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) opstiller kun kandidater i Sydslesvig – altså ikke i Holsten. Men partiet skal opstille som parti også i Holsten, således at partiet kan få andenstemmer i dette område, som tæller med i den endelige mandatfordeling. Ved landdagsvalget i 2009 fik SSW 4.3 % af andenstemmerne, hvilket på grund af de mange udligningsmandater, altså ekstra pladser i Landdagen, udløste fire mandater til SSW.

Der er et yderligere et komplicerende element i den slesvig-holstenske valglov, idet der er en bestemmelse om at de ekstra mandater som gives for at mandatfordelingens afspejler stemmetallet højst må være 22.