A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Weyse, C.E.F. , 1774-1842, komponist

Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i Altona i Holsten i 1774. Hans far døde allerede da han var 7 år gammel, men moderen påvirkede ham i retning af musikken, som han tidligt viste stort talent for. Ved konfirmationen ønskede stedfaderen ham uddannet som købmand og skaffede ham en læreplad, men allerede en uge efter viste han sig uegnet i den branche.

Gode venner sørgede for at Weyse kom til København, hvor han fik musikundervisning hos J.A.P. Schulz. Han blev nærmest betragtet som vidunderbarn og optrådte i talrige sammenhænge i Københavns musikalske klubber og ved hoffet frem til 1802, hvor han opgav en løbebane som klavervirtuous og i stedet engagerede sig i at komponere. Hans mest berømte værk fra ungdomsårene er syngespillet "Sovedrikken", som fik premiere i 1809 på Det kgl. Teater og var romantikkens gennembrud i dansk musik, hvilket understreges af at Oehlenschläger omarbejdede teksten til syngespillet.

I 1816 blev Weyse titulær professor og i 1819 udnævntes han til hofkomponist. Han blev organist ved Københavns Domkirke og især berømt for sine mange kantater og for sin enestående evne til at improvisere. Det fortælles, at da Franz Liszt besøgte ham i 1841 imponeres Weyse ham ved på orglet i Frue Kirke at improvisere en femdelt dobbeltfuga, som varede en halv time. Weyse var en yndet gæst i det københavnske selskabsliv, men han flyttede i slutningen af sit liv til Roskilde, hvor han også ligger begravet.

Weyse beherskede det danske sprog til fuldkommenhed, men hans holstenske accent kunne dog altid høres.

Weyse har bl.a. skrevet melodi til en lang række af de kendteste danske sange og salmer, bl.a. Den signede dag, Ingemanns morgen- og aftensalmer, Velkommen igen Guds engle små, Julen har bragt, Storken sidder på bondens tag, Det er så yndigt at følges ad, Kommer hid I piger små og Natten er så stille og Altid frejdig npr du går.