A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ydun

Ungdomsforening i Flensborg stiftet i 1877 med Gustav Johannsen som formand. Foreningens formål var først og fremmest af selskabelig art, fordi de danske foreninger ikke kunne tillade sig at holde den nationale fane alt for højt uden at risikere at blive stemplet som "politisk". Foreningen afholdt sommerudflugter, dilettant, forskellige baller og maskerade. Under det selskabelige formål lå også det formål at styrke dansk sprog og kultur i Flensborg.

Foreningen havde ca. 250 medlemmer i begyndelsen af 1880'erne, men medlemstallet faldt til under 25 i begyndelsen af 1890'erne. Denne udvikling afspejlede den danske bevægelses manglende evne til at tiltrække og fastholde ungdommen.