Den blaa Sangbog

Den blaa Sangbog udkom 1867-1946 i 20 oplag, nogle af dem i nyredaktioner eller med tillæg. De første udgaver var To hundrede Sange (1867) og Dansk Visebog (1868) udgivet af Sønderjysk Samfund på initiativ af historikeren A.D. Jørgensen og redigeret af stud. theol. J.J. Lohmann, der senere blev præst i Skive. Ideen til sangbogen opstod i årene efter 1864 blandt "landflygtige" sønderjyder i København, der følte stort behov for at synge især de nationale sange. Foreningen bestod af sønderjyske studenter, håndværkssvende og gårdskarle, der mødtes ugentligt i Håndværkerforeningens lejlighed i Læderstræde i København.

I forståelse med Lohmann overtog Sprogforeningen sangbogen i 1881, og den fik nu officielt navnet Dansk Sangbog, men den folkelige benævnelse i løbet af 1890'erne blev Den blå Sangbog efter indbindingens farve, hvilket der fra 1908 også stod på titelbladet. I alt har ca. 700 sange været optaget i Den blå Sangbog. Sangbogen var emneopdelt med sangene om modersmålet først, hvorefter fulgte Mindesange fra Danmarks historie, Nyere fædrelandssange, Danmark, Norden, Friheden, Drikkeviser, Kærlighedsviser og Aftensang.

Sangbogen blev i 1946 afløst af Højskolesangbogen, i mange år ledsaget af et sønderjysk tillæg udgivet af Sprogforeningen med sange fra Den blå Sangbog, som var udeladt i Højskolesangbogen.

Den blå Sangbog var i perioden 1864-1920 den foretrukne sangbog for de dansksindede sønderjyder, og dens stigende popularitet førte til, at nogle af sangene blev forbudt af de tyske myndigheder. Det kunne dreje sig om nationalsange som "Der er et yndigt land" og "Kong Christian stod ved højen mast", men også den norske "Jeg vil værge mit land" og Thomas Kingos "Her vil ties her vil bies" blev forbudt.

Sangbogen har derfor blanke sider, hvorpå folk selv kunne skrive de forbudte sange. Den kampsituation, som Den blaa sangbog var udsprunget af, var forbi med Genforeningen, og sangbogen blev efterhånden fortrængt af Højskolesangbogen.

Et spor af denne strid fandtes i Højskolesangbogen til og med 17. udgave, hvor der er to versioner af "Det haver så nyligen regnet". Den ene tekst er en gammel folkesang uden politiske undertoner. Den anden har et klart politisk (antitysk) budskab. Når man i forsamlings-husene sang Johan Ottosens politiske udgave og blev anråbt af den preussiske gendarm, kunne man over for ham, der af gode grunde talte et meget dårligt dansk, hævde, at man sang folkesangen "Det haver så nyligen regnet".

Kilde:
Karl Clausen: Den blå Sangbog i hundredåret for dens fremkomst. Udgivet af Sprogforeningen, Aabenraa 1967.
Elsemarie Dam-Jensen: "Så syng da, Danmark... Sangbogshistorie i Danmark fra Den blaa Sangbog til i dag. Sønderjysk Månedsskrift, nr. 5, 2009