Dannebrog

Navnet på det danske flag og betyder "danernes fane". Navnet forekommer første gang i en nederlandsk våbenbog fra slutningen af 1300-tallet, hvor en rød fane med hvidt kors er angivet som Valdemar Atterdags våben. I Danmark nævnes Dannebrog første gang i 1478, men har formentlig allerede fra 1400-tallets begyndelse været kongens og orlogsflådens flag (med split) og flag for handelsflåden (uden split).

Dannebrog faldt i følge legenden ned fra himlen ved slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219 under et af Valdemar Sejrs felttog. Legenden stammer fra Christiern Pedersens dansk krønike fra begyndelsen af 1520'erne og franciskaneren Peder Olsen i 1527, der knytter begivenheden til ovennævnte slag. Beskrivelserne er skrevet over 300 år efter begivenheden og skal derfor tages med al mulig forbehold.

Baggrunden for legendens tilblivelse er formentlig kong Hans' nederlag i Ditmarsken i 1500, hvor flaget gik tabt for senere at blive tilbageerobret af Frederik 2. i 1559, hvorefter Dannebrog blev ophængt i Slesvig Domkirke.

I 1834 blev det forbudt private at flage med Dannebrog, fordi enevoldskongen Frederik 6. frygtede at anvendelsen skulle fremme ønsket om folkestyre. Men forbudet blev ophævet i 1854, efter at det siden 1848 (og tidligere) havde været almindeligt at nationalt begejstrede brugte flaget, ikke mindst i forbindelse med Treårskrigen 1848-50. F.eks. var mødepladsen på Skamlingsbanke udsmykket med talrige Dannebrogsflag ved det store folkemøde den 4. juli 1844 - selv om det altså var forbudt.

I 1912 blev den 15. juni flagdag og fik benævnelsen Valdemarsdag. Samme år blev Danmarks-Samfundet stiftet.

I 1919 blev der på Christiansborg oprettet en systue, hvor kvinder fra det københavnske borgerskab kunne komme og sy dannebrogsflag, der blev uddelt til dansksindede i Sønderjylland. Det var dels fremtrædende dansksindede, dels ubemidlede familier, der fik disse flag.

Dannebrog anvendes i både folkelige, kirkelige, royale og politiske sammenhænge og er et meget stærkt og samlende symbol for danskerne. I de senere år er flaget inddraget i den aktuelle politiske diskussion. Det sås i forbindelse med EF-afstemningen i 1972, hvor Folkebevægelsen mod EF benyttede Dannebrog i deres kampagne og i 1990'erne af Dansk Folkeparti. Også i kommercielle sammenhænge er Dannebrog meget brugt, f.eks. som udsmykning på annoncer eller hele gågader i forbindelse med udsalg o.l.

Se de officielle flagdage.

Se flagregler.