- Dåbsstenen / Poppostenen.
- Dagebøl
- Dagebøl kirke
- Dahl, Bente, født 1947, politiker
- Dahlmann, Friedrich Christoph, 1785-1860, historieprofessor
- Damp kirke
- Danebod Højskole
- Danevirke
- Danevirke Museum
- Danfoss
- Danfoss Museum og Teknorama, Nordborg på Als
- Danhøjene
- Danmark dejligst vang og vænge. Digt af Laurids Olufsen Kok.
- Dannebrog
- Dannevirke, dagblad i Haderslev
- Dannevirkebevægelsen
- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
- Dansk Folkeforening
- Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS)
- Dansk Kultursamfund af 1910
- Dansk Skoleforening for Sydslesvig
- Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
- Dansk-Nordisk Ungdomsforbund
- Dansk-Nordisk Ungdomsforbund
- Dansk-Tyske Grænsekommission
- Danske menigheder i Sydslesvig
- Danskerne findes... Digt af Ebbe Kløvedal Reich
- Danskhed
- De 47
- de Meza, C.J., 1792-1865, general
- De otte sogne
- De sønderjyske Danske Samfund
- De Sønderjyske Piger
- De vog dem, vi grov dem. Digt af Holger Drachmann
- Dedsbøl kirke
- Deichgräber, Wilhelm, 1906-1974, gårdejer, medlem af det tyske mindretals ledelse
- Delinger af Slesvig/Sønderjylland
- Den blaa Sangbog
- Den dansk-slesvigske delegation
- Den europæiske Menneskerettighedskonvention
- Den europæiske sprogpagt
- Den gamle grænsekro - Frederikshøj
- Den glücksborgske linie
- Den hvide hest
- Den krumme vej
- Den kullede greve, 1290-1340, holstensk greve
- Den Slesvigske Forening (oprettet i 1843)
- Den Slesvigske Forening (oprettet i 1920)
- Den sønderjyske skoleordning
- Den tapre Landsoldat
- Dendrokronologi, arkæologisk dateringsmetode
- Dengang jeg drog af sted. Digt af Peter Faber
- Denghoog / Venningsted
- Der Nordschleswiger, det tyske mindretals dagblad
- Der Schleswiger-affæren i august 1937
- Det åbne Brev af 1846
- Det danske mindretal
- Det er så køhnt, det er så dejle. Digt af Karsten Thomsen
- Det fremskudte Dige
- Det haver så nyligen regnet. Digt af Johan Ottosen,
- Det lyder som et eventyr, Digt af Henrik Pontoppidan
- Det tyske Forbund
- Det tyske mindretal
- Det tyske mindretals sekretariat i København
- Det Unge Grænseværn
- Det var en sommermorgen, Digt af N.F.S. Grundtvig
- Detleffsen, Detleff. 1804-1878, bonde og politiker
- Deutsche Nachschule Tingleff
- Deutscher Schul- und Sprachverein
- Deutsches Haus, Det tyske Hus
- Deutsches Museum Nordschleswig
- Deutschland, Deutschland über alles. Digt af August Heinrich Hoffmann
- DialogForumNorden
- Diger
- Digmann, Povl Martin, 1900-1969, kaptajn og kommandant
- Dinesen, Thomas, 1892-1979, dansk forfatter og officer
- Dinesen, Wilhelm A., 1845-1895, officer og forfatter
- Ditmarsken
- DNSAP, Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti
- Dobbeltege
- Dolkestødslegenden
- Domænegårde
- Dönitz, Karl, 1891-1980, tysk storadmiral
- Dorothea, 1511-1571, dansk dronning.
- Drøhses hus
- du Plat, Peter Henrik Claude, 1809-1864, dansk officer
- Du skønne land med dal og bakker fagre. Digt af Edvard Lembcke
- Duborg Slot
- Duborg-Skolen
- Dybbøl
- Dybbøl Kirke
- Dybbøl Mølle
- Dybbøl skanser
- Dybbøl som dansk symbol
- Dybbøl som tysk symbol
- Dybbøl-Posten
- Dybbølmyter
- Dybbølmærket
Dybbøl som tysk symbol
Efter den sejrrige erobring den 18. april 1864 blev Dybbøl for preusserne et symbol på kampvilje og tapperhed. I 1865 blev der indrettet en gravlund for tyske og danske faldne. I skanserne og omkring på Dybbøl Banke blev der rejst mindesten over faldne, tyske officerer. Samtidig blev der nedlagt grundsten til to tyske sejrsmonumenter. I 1872 kunne de indvies. Düppel-Denkmal blev rejst delvis på fundamentet til det danske blokhus i Skanse 4, og et tilsvarende Arnkil-Denkmal blev rejst på Kær Halvø på Als. Begge disse mindesmærker blev sprængt i luften umiddelbart efter befrielsen. Düppel-Denkal blev sprængt natten mellem den 12. og 13. maj 1945 og Arnkil-Denkmal ca. en måned senere. Begge sprængninger blev som sprængningen af Bismarck-tårnet på Knivsbjerg formentlig gennemført af tidligere frihedskæmpere.
I de første årtier efter 1864 blev Dybbøl anset for at have strategisk betydning. Hen over ruinerne af de danske skanser, der indgik i ”Festung Sonderburg-Düppel”. Den bestod af to armerede skanserækker på Sundeved og én skanserække på Als. I 1884 var Det tyske Kejserrige imidlertid så stærk, at man ikke længere frygtede et dansk angreb. Fæstningen blev derfor nedlagt, og kun de tyske jordskanser med forbindelsesveje lå tilbage.
I 1890 blev der afholdt en kejsermanøvre i Sundeved med centrum i Dybbøl-området. Det var en stor militærmanøvre med deltagelse af flåden og hæren – og Kejser Wilhelm 2. Hovedopgaven var at kæmpe mod en kommende fjende, der truede fra nord og øst. Associationen til 1864 var indlysende, og manøvren var en magtfuld demonstration af, hvad tysk militær formåede.
Sejrsmonumentet, skanserne og mindestenene fra kampen den 18. april blev til et tysk valfartssted og et søgt turistmål i hele kejsertiden. De store fællesgrave var med til at understrege stedets betydning som tysk slagmark. Her begyndte samlingen af de mange tyske stater til ét rige.
Et stort hotel ”Düppelhöh” blev bygget på Dybbøl Banke over for det tyske monument i 1885. Her var plads til bespisning af 1.000 gæster på én gang. Vejen fra nationalisme til turisme er sjældent lang.
Højdepunktet for Dybbøl som tysk erindringssted blev nået i 1914 i anledning af 50-års jubilæet for Slaget på Dybbøl. Der blev afholdt to store mindefester, henholdsvis på stormdagen den 18. april og den 29. juni på dagen for de tyske troppers overgang til Als. Det var i forbindelse med mindefesten den 18. april 1914 at den nyopsatte danske mindeplade på Dybbøl Mølle blev fjernet. Begge fester blev afholdt i den største af de tyske skanser, som efter Genforeningen blev omdøbt til Kongeskansen.
Se også "Dybbøl som dansk symbol".
Kilde:
Inge Adriansen: Dybbøl Mølle - monument og museum. Museet på Sønderborg Slot.
Inge Adriansen: "Kulturlandskabets nationalisering - om registrering og analyse af mindesmærker fra de slesvigske krige". PLUK, marts 2010.





