- Dåbsstenen / Poppostenen.
- Dagebøl
- Dagebøl kirke
- Dahl, Bente, født 1947, politiker
- Dahlmann, Friedrich Christoph, 1785-1860, historieprofessor
- Damp kirke
- Danebod Højskole
- Danevirke
- Danevirke Museum
- Danfoss
- Danfoss Museum og Teknorama, Nordborg på Als
- Danhøjene
- Danmark dejligst vang og vænge. Digt af Laurids Olufsen Kok.
- Dannebrog
- Dannevirke, dagblad i Haderslev
- Dannevirkebevægelsen
- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
- Dansk Folkeforening
- Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS)
- Dansk Kultursamfund af 1910
- Dansk Skoleforening for Sydslesvig
- Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
- Dansk-Nordisk Ungdomsforbund
- Dansk-Nordisk Ungdomsforbund
- Dansk-Tyske Grænsekommission
- Danske menigheder i Sydslesvig
- Danskerne findes... Digt af Ebbe Kløvedal Reich
- Danskhed
- De 47
- de Meza, C.J., 1792-1865, general
- De otte sogne
- De sønderjyske Danske Samfund
- De Sønderjyske Piger
- De vog dem, vi grov dem. Digt af Holger Drachmann
- Dedsbøl kirke
- Deichgräber, Wilhelm, 1906-1974, gårdejer, medlem af det tyske mindretals ledelse
- Delinger af Slesvig/Sønderjylland
- Den blaa Sangbog
- Den dansk-slesvigske delegation
- Den europæiske Menneskerettighedskonvention
- Den europæiske sprogpagt
- Den gamle grænsekro - Frederikshøj
- Den glücksborgske linie
- Den hvide hest
- Den krumme vej
- Den kullede greve, 1290-1340, holstensk greve
- Den Slesvigske Forening (oprettet i 1843)
- Den Slesvigske Forening (oprettet i 1920)
- Den sønderjyske skoleordning
- Den tapre Landsoldat
- Dendrokronologi, arkæologisk dateringsmetode
- Dengang jeg drog af sted. Digt af Peter Faber
- Denghoog / Venningsted
- Der Nordschleswiger, det tyske mindretals dagblad
- Der Schleswiger-affæren i august 1937
- Det åbne Brev af 1846
- Det danske mindretal
- Det er så køhnt, det er så dejle. Digt af Karsten Thomsen
- Det fremskudte Dige
- Det haver så nyligen regnet. Digt af Johan Ottosen,
- Det lyder som et eventyr, Digt af Henrik Pontoppidan
- Det tyske Forbund
- Det tyske mindretal
- Det tyske mindretals sekretariat i København
- Det Unge Grænseværn
- Det var en sommermorgen, Digt af N.F.S. Grundtvig
- Detleffsen, Detleff. 1804-1878, bonde og politiker
- Deutsche Nachschule Tingleff
- Deutscher Schul- und Sprachverein
- Deutsches Haus, Det tyske Hus
- Deutsches Museum Nordschleswig
- Deutschland, Deutschland über alles. Digt af August Heinrich Hoffmann
- DialogForumNorden
- Diger
- Digmann, Povl Martin, 1900-1969, kaptajn og kommandant
- Dinesen, Thomas, 1892-1979, dansk forfatter og officer
- Dinesen, Wilhelm A., 1845-1895, officer og forfatter
- Ditmarsken
- DNSAP, Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti
- Dobbeltege
- Dolkestødslegenden
- Domænegårde
- Dönitz, Karl, 1891-1980, tysk storadmiral
- Dorothea, 1511-1571, dansk dronning.
- Drøhses hus
- du Plat, Peter Henrik Claude, 1809-1864, dansk officer
- Du skønne land med dal og bakker fagre. Digt af Edvard Lembcke
- Duborg Slot
- Duborg-Skolen
- Dybbøl
- Dybbøl Kirke
- Dybbøl Mølle
- Dybbøl skanser
- Dybbøl som dansk symbol
- Dybbøl som tysk symbol
- Dybbøl-Posten
- Dybbølmyter
- Dybbølmærket
Bommerlund kro
Kro i Bommerlund Plantage ved Gejl Bro (hvor Hærvejen krydser Gejlå ca. 3 km. nord for Bov). Kroen er især kendt for dens snaps, der i dag produceres i Flensborg. Historien bag Bommerlund Snaps er, at en fransk soldat i midten af 1700-tallet ankom syg og træt til kroen, uden penge eller andre værdier. Alligevel fik han en god behandling af værten Peter Schwennesen, og som tak for hans gæstfrihed forærede han ham opskriften på en snaps. I opskriften indgår bl.a. anis, som giver Bommerlund snapsen sin særlige smag. Peter Schwennesen begyndte produktionen af snapsen i 1760. I 1863 blev den flyttet til Søgård, senere til Flensborg og i 2000 til Haselünne i Niedersachsen.
Kroen blev nedlagt omkring år 1900. På stedet finder man i dag en mindesten, som blev rejst i 1960 i 200-året for den første snapseproduktion. Mindestenen har et relief indhugget af en træt rytter.
Syd og vest for mindestenen ses endnu rester af jord- og stendiger, som omkransede de folde, som kvæget blev drevet ind i, når kvægdriveren overnattede på kroen.
Umiddelbart nord for mindestenen kan man krydse Gejlå på Gejlå Bro, som er en kampestensbro bygget i 1779. Ved broens sider findes der stadig trædesten, så man også kunne vade over åen.





