A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Dagebøl

Dagebøl-halvøen er en gammel hallig, en uinddiget ø i Vadehavet. Diger har sikret den, så den nu er en del af fastlandet. På vej mod havnen kommer man igennem en kraftig støpe (port, hvor vejen går gennem diget). 

En søjle ved havnemolens fyr viser vandstanden ved stormfloden i 1962. Stormfloden kostede godt 300 mennesker livet i Hamborgs forstæder. Dagebøls havn er endestation for jernbanen. Stedet er meget besøgt, ikke mindst pga. de tre færgelejer og trafikken  til Amrum og Før

Fra havnemolen kan man i klart vejr se husene i Vyk på Før. Sydpå kan man se nogle huse, der ser ud som om de står direkte på vandet. Det er huse bygget på værfter på halligerne Langenæs og Øland.