Folkemøder

Mødeform som voksede frem i 1830'erne og 1840'erne, der ligesom avisernes udvikling var et træk i udviklingen hen imod folkestyre. På folkemøder dannedes meninger blandt landbefolkningen ved drøftelse. Der kaldes på følelser, eller et fællesskab styrkes alene ved samværet, og alt dette virker til, at en politisk vilje fæstnes. Møderne var fra første færd politiske tilkendegivelser, men de nationale spørgsmål prægede også ældre selskabelige foreninger og trængte ind overalt.

De første folkemøder blev afholdt på Himmelbjerget på initiativ af digteren Steen Steensen Blicher i årene 1839 til 1843. I 1843 afholdtes det første møde på Skamlingsbanken, og senere fulgte møder på Ejer Bavnehøj, i Skibelund Krat ved Vejen, på Knivsbjerg nord for Aabenraa (det tyske mindretal) og mange andre steder.

I perioden efter 1920 afholdtes der store folkemøder i Kongeskansen på Dybbøl, i 1930'erne til oprustning mod nazismen og senere folkemøder til minde om store nationale begivenheder som Genforeningen.