- Gallehus
- Gavebrev fra danske i Chicago
- Gejlå bro
- Gels å
- Gelting
- Gelting Kirke
- Gendarmstien
- Generalkonsulatet i Flensborg
- Genforening og grundlovsændring
- Genforeningen
- Genforeningen med links til kilder
- Genforenings- og Grænsemuseet
- Genforeningsdag
- Genforeningsfesten den 11. juli 1920
- Genforeningshåbet
- Genforeningssten
- Gerckens, Peter, 1946-, landdagsmand for SSW
- Gerhard 3. (Den kullede Greve), 1290-1340, holstensk greve
- Gerhard den Stridbare, død 1500, greve af Oldenburg-Delmenhorst
- Gerlach, G.D., 1797-1865, dansk officer
- Germanisering
- Gettorp kirke
- Godfred, død 810, dansk konge
- Goldschmidt, Meir, 1819-87, redaktør
- Gorm den Gamle, død ca. 958, dansk konge
- Gottorp Slot
- Gottorperne, fyrsteslægt
- Graae, Gomme Frederik August, 1810-1886, præst
- Gråbrødreklostret, Flensborg
- Gråsten Slot
- Gråstenæblet
- Grau, Andreas, 1883-1935, redaktør
- Grau, Peter, 1866-1953, politiker
- Grevens Fejde, borgerkrig 1534-1536
- Grumtoft kirke
- Grænsefonden
- Grænseforeningen
- Grænseforeningen e.V.
- Grænseforeningens historie
- Grænsegendarmeriet
- Grænsekommissionen
- Grænselandet
- Grænsen, Magasin for mindretal, sprog og kultur
- Grænseovergangen Skomagerhus
- Grænsesten
- Grænsevagten
- Grøngård
- Guldholm kloster
- Guldhornene
- Guldhornene. Digt af Adam Oehlenschläger
Amtmandsgården i Rendsborg
I 1959 kunne Sydslesvigsk Forening overtage og istandsætte en af Rendsborgs smukkeste historiske bygninger for at indrette den til forsamlingssted for de danske foreninger i Rendsborg og omegn.
Den statelige to-etagers barokbygning er opført i 1775 som dansk toldbod. I 1801 blev den bolig for den danske amtmand T. G. Schlanbusch, der boede her indtil 1816. Det følgende år blev huset averteret til salg og købt af købmand og skibsreder Johann Paap og forblev siden i privat eje. Den korte tid som amtmandsbolig har givet anledning til navnet "Amtsmandsgården", som nu er husets navn - i Rendsborg kaldte man det tidligere "Paaps hus".
I 1965 kunne man afslutte en grundig renovering, der både tog sigte på husets ydre og på dets usædvanligt velbevarede indre. Især den smukke festsal på 1. sal tiltrækker sig opmærksomhed. Huset er imidlertid ikke et museum, men et levende hus, der giver plads til mange aktiviteter for de danske både i Rendsborg og i hele Ejderlandet. I 1965 indrettedes der fritidshjem i stueetagen, mens de egentlige mødelokaler fik til huse på 1. sal.
Kilde: Jane Bossen: Danske huse i Sydslesvig. Grænseforeningens årbog 1988.




