A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Jaruplund Højskole

Så tidligt som i august 1945 foreslog danske højskolefolk, at der igen burde rejses en dansk højskole i Sydslesvig.

Sydslesvigs første højskole - Aagaard Landboskole ved Oversø - havde virket i årene 1863 - 1889. Efter folkeafstemningen i 1920 valgte det danske mindretal i Sydslesvig at opbygge et privatskolevæsen til at fastholde dansk sindelag i grænselandet; mens unge mennesker, der ønskede et højskoleophold, naturligt nok henvistes til at gøre brug af de danske folkehøjskoler.

Først i årene efter 1945 genopstod behovet for en dansk folkehøjskole i Sydslesvig. En generation af krigstrætte og desillusionerede unge vendte Tyskland ryggen for at finde et nyt ståsted gennem et dansk tilhørsforhold. Man ønskede at tilegne sig et dansk sindelag og det danske sprog - det var dette ønske om folkelig oplysning, de danske højskolefolk var enige om skulle imødekommes ved at bygge en folkehøjskole i Sydslesvig.

Trods mange kvaler både med den engelske besættelsesmagt og siden de tyske myndigheder for at få godkendt oprettelsen af en dansk folkehøjskole i Sydslesvig, lykkedes det til sidst Dansk Skoleforening for Sydslesvig sammen med skolens første forstander Jørgen Jessen at få tilladelse til at lægge en højskole på Meta Røhs marker i Jaruplund.

Herefter var det vennerne i Danmark - de danske højskoler og andelsbevægelsen - der sørgede for både bygninger, udstyr og driftskapital. Det lykkedes endog initiativtagerne, herunder Askov Højskoles forstander J. Th. Arnfred - Røddings Hans Lund og Ladelunds Johs. Dons Kristensen - at få den danske stat til at bevillige drifts- og elevstøtte til skolen som et tilskud til støtte af dansk sprog og kultur i udlandet. Vinteren 1949 holdtes rejsegilde over 3 træbarakker og allerede i marts 1950 kom det første hold højskolepiger til Jaruplund.

Den egentlige indvielse af skolen med fest og farver og taler blev holdt på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1950. Nu var det op til højskolen og Sydslesvig at få gavn af folkegaven fra Danmark. J. Th. Arnfred udtrykte håbet om, at på Jaruplund Højskole skulle det stilfærdige kulturarbejde udvikle sig i frihed og gensidig fordragelighed.

Det blev Bodil og Jørgen Jessens opgave at forberede, bygge og igangsætte højskoleprojektet i Sydslesvig. Siden udviklede Ingrid og Niels Bøgh Andersen skolen til et både sydslesvigsk og dansk mødested - en position som deres efterfølgere Ellen og Karl Andresen fastholdt og udbyggede. Som for de første forstanderfolk på stedet, gælder det også for dem der fulgte: Kun med en solidarisk og engageret medarbejderflok lykkes højskolemødet. Jaruplund Højskole har gennem årene haft mange værdifulde ildsjæle, der sørgede for rammer og indhold til det stilfærdige kulturarbejde i frihed og gensidig fordragelighed.

Selvfølgelig har højskolen kendt til kriser og nedture. Ingen, der vil livet - livsoplysning - samfundssind og engagement undgår konflikter. At løse dem og fortsat være et inspirerende mødested for danske syd og nord for grænsen med skyldig hensyntagen til både vore frisiske venner og vores naboer var og er udfordringen for dette enestående sted.

Gennem medarbejderes, kursisters og venners indsats er Jaruplund Højskole gennem årene blevet et vigtigt folkeligt bindeled mellem Danmark og Sydslesvig, og samtidig er højskolen forblevet et regionalt mødested, der også er åben for møder med den tyske nabo.

Det danske mindretals højskole har også fremover til opgave at holde fast i Danmark, så at Danmark holder fast i os, men samtidig er vi Nordens sydligste folkehøjskole, der gerne arbejder for mellemfolkelig forståelse med mindretalslivet som erfaringsgrundlag, hvor vi dagligt udfordres af forskelligheden uden at opgive os selv.

Forfatter: Jaruplund Højskoles nuværende forstander er Karsten Dressø.

Skolens vedtægter

Besøg skolens hjemmeside.