- Kalvø
- Kampe ved Dybbøl (5/6 1848 og 13/4 1849)
- Kampe ved Kolding den 20. og 23/4 1849
- Kampe ved Nybøl (28/5 1848)
- Kappel
- Kardel, Harboe Friedrich Wilhelm, 1893-1982, chefredaktør
- Karl den Store, 742-814, frankisk konge
- Kartoffeltyskere
- Kemper, Hans-Peter, født 1944, kommitteret nationale mindretal
- Kiel
- Kiel-erklæringen af 26. september 1949
- Kielerkanalen eller Nord-Ostsee-Kanal
- Kildetekster
- Kirkeordinansen af 1528
- Kirker i Sydslesvig
- Kirkevang
- Kjeldsen, Niels, 1840-1864, dansk dragon
- Kjems, Anna, 1893- husflidslærer
- Kjems, Niels, 1888-1975, vandrelærer
- Klinke, Carl, 1840-1864, preussisk pioner
- Kliplev Kirke
- Kloppenborg-Skrumsager, H.D., 1868-1930, landdagsmand
- Klosterbrødrene
- Knivsbjerg
- Knud Lavard, 1096-1131, hertug
- Knudsen, Knud Lausten, 1806-1866, kulturpolitiker
- Kobbermølle
- Kobbermølle skole
- Koch, Bent A., 1928-2010, redaktør, formand for Grænseforeningen
- Koch, Peter Christian, 1807-1880, redaktør
- Kog
- Kok, Laurids Olufsen, 1634 - 1691, digter
- Kold, Christen (1816-1870), skolemand
- Köller, Ernst Matthias von, 1841-1928, overpræsident
- Köller-politikken
- Kommandørgården, Museum på Rømø
- Kompagnihuset, Flensborg
- Kong Vermund den gamle. Digt af N.F.S. Grundtvig
- Kongeåen
- Kongerigske Enklaver, De
- Kongernes konge
- Kongshøj
- Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal
- Kortsch, Otto Ferdinand, 1906-1998, lærer
- Kovirke
- Kraemer, Christen, 1874-1942, dampskibsreder
- Krarup, Søren, født 1937, Sognepræst, tidl. MF
- Krigen i 1864
- Kristensen, Knud, 1880-1962, statsminister
- Kristoffersen, Frode, født 1931, journalist
- Kroer og hoteller i Sønderjylland og Slesvig
- Krogh, Gerhard Christoph von, 1785-1860, officer
- Kronika, Jacob, 1897-1982, chefredaktør
- Krüger, Hans Andersen, 1816-1881, politiker
- Kruså
- Kruse, Frederik Vinding, 1880-1963, prof. og dr. jur.
- Kühl, Jørgen, født 1965, rektor for A.P. Møller Skolen
- Küssner, Dieter Paul, født 1941, højskolemand, formand for SSF
- København erklæringen af 29. marts 1955
- København-Bonn erklæringernes baggrund
- Københavns-notatet af 27/10 1949
Amtmandsgården i Rendsborg
I 1959 kunne Sydslesvigsk Forening overtage og istandsætte en af Rendsborgs smukkeste historiske bygninger for at indrette den til forsamlingssted for de danske foreninger i Rendsborg og omegn.
Den statelige to-etagers barokbygning er opført i 1775 som dansk toldbod. I 1801 blev den bolig for den danske amtmand T. G. Schlanbusch, der boede her indtil 1816. Det følgende år blev huset averteret til salg og købt af købmand og skibsreder Johann Paap og forblev siden i privat eje. Den korte tid som amtmandsbolig har givet anledning til navnet "Amtsmandsgården", som nu er husets navn - i Rendsborg kaldte man det tidligere "Paaps hus".
I 1965 kunne man afslutte en grundig renovering, der både tog sigte på husets ydre og på dets usædvanligt velbevarede indre. Især den smukke festsal på 1. sal tiltrækker sig opmærksomhed. Huset er imidlertid ikke et museum, men et levende hus, der giver plads til mange aktiviteter for de danske både i Rendsborg og i hele Ejderlandet. I 1965 indrettedes der fritidshjem i stueetagen, mens de egentlige mødelokaler fik til huse på 1. sal.
Kilde: Jane Bossen: Danske huse i Sydslesvig. Grænseforeningens årbog 1988.




