- Kalvø
- Kampe ved Dybbøl (5/6 1848 og 13/4 1849)
- Kampe ved Kolding den 20. og 23/4 1849
- Kampe ved Nybøl (28/5 1848)
- Kappel
- Kardel, Harboe Friedrich Wilhelm, 1893-1982, chefredaktør
- Karl den Store, 742-814, frankisk konge
- Kartoffeltyskere
- Kemper, Hans-Peter, født 1944, kommitteret nationale mindretal
- Kiel
- Kiel-erklæringen af 26. september 1949
- Kielerkanalen eller Nord-Ostsee-Kanal
- Kildetekster
- Kirkeordinansen af 1528
- Kirker i Sydslesvig
- Kirkevang
- Kjeldsen, Niels, 1840-1864, dansk dragon
- Kjems, Anna, 1893- husflidslærer
- Kjems, Niels, 1888-1975, vandrelærer
- Klinke, Carl, 1840-1864, preussisk pioner
- Kliplev Kirke
- Kloppenborg-Skrumsager, H.D., 1868-1930, landdagsmand
- Klosterbrødrene
- Knivsbjerg
- Knud Lavard, 1096-1131, hertug
- Knudsen, Knud Lausten, 1806-1866, kulturpolitiker
- Kobbermølle
- Kobbermølle skole
- Koch, Bent A., 1928-2010, redaktør, formand for Grænseforeningen
- Koch, Peter Christian, 1807-1880, redaktør
- Kog
- Kok, Laurids Olufsen, 1634 - 1691, digter
- Kold, Christen (1816-1870), skolemand
- Köller, Ernst Matthias von, 1841-1928, overpræsident
- Köller-politikken
- Kommandørgården, Museum på Rømø
- Kompagnihuset, Flensborg
- Kong Vermund den gamle. Digt af N.F.S. Grundtvig
- Kongeåen
- Kongerigske Enklaver, De
- Kongernes konge
- Kongshøj
- Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal
- Kortsch, Otto Ferdinand, 1906-1998, lærer
- Kovirke
- Kraemer, Christen, 1874-1942, dampskibsreder
- Krarup, Søren, født 1937, Sognepræst, tidl. MF
- Krigen i 1864
- Kristensen, Knud, 1880-1962, statsminister
- Kristoffersen, Frode, født 1931, journalist
- Kroer og hoteller i Sønderjylland og Slesvig
- Krogh, Gerhard Christoph von, 1785-1860, officer
- Kronika, Jacob, 1897-1982, chefredaktør
- Krüger, Hans Andersen, 1816-1881, politiker
- Kruså
- Kruse, Frederik Vinding, 1880-1963, prof. og dr. jur.
- Kühl, Jørgen, født 1965, rektor for A.P. Møller Skolen
- Küssner, Dieter Paul, født 1941, højskolemand, formand for SSF
- København erklæringen af 29. marts 1955
- København-Bonn erklæringernes baggrund
- Københavns-notatet af 27/10 1949
Kjeldsen, Niels, 1840-1864, dansk dragon
Niels Kjeldsen aftjente sin værnepligt fra juni 1863. Den 28. februar 1864 deltog han med fem andre i en recognoscering ved Højen kro syd for Vejle. Her blev gruppen overrasket og forfulgt af en preussisk patrulje på 9 husarer til hest. Efter at to af Kjeldsens kammerater var blevet tvunget til at overgive sig, blev Kjeldsen, der var en god fægter, indhentet. Under det fortsatte ridt forsvarede han sig med sin sabel og nægtede at overgive sig. Kort efter blev han dræbt af et skud i hovedet, affyret af en af de preussiske officerer.
Niels Kjeldsen blev først berømt 17 år efter sin død, da han i 1881 i en artikel i "Vort Forsvar" blev fremstillet som den typiske danske helt, der uforfærdet kæmper med blanke våben, selv mod overmagten, mens fjenden, altså preusseren, fejt benytter sig af baghold og skydevåben. Artiklen lod forstå, at Niels Kjeldsens drabsmand fik en alvorlig reprimande for ukavallerimæssig optræden.
I 1901 udførte maleren Frants Henningsen på opfordring af Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot et stort maleri af Kjeldsens kamp - "En helt fra 1864" - på grundlag af fremstillingen i "Vort Forsvar". Billedet blev udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling og senere ophængt på Frederiksborg.
I foråret 1902 udsendte forfatteren Karl Larsen skriftet "Niels Kjeldsen og hans drabsmand", der var en omhyggelig historisk undersøgelse af begivenhederne ved Højen kro på baggrund af fem samtidige beretninger og 10 endnu levende øjenvidners forklaringer, deriblandt nogle af de deltagende soldater fra både dansk og preussisk side, som han havde opsøgt og udspurgt. Skriftet vakte straks en storm af protester fra militær side og fra den nationalistiske del af pressen. Da forfatteren fik støtte fra historikere ved Københavns Universitet, blev der nedsat et undersøgelsesudvalg, som forsøgte at formulere et kompromis. Polemikken endte med en artikel af historikeren Kr. Erslev i Historisk Tidsskrift, hvori han skarpt afviste, at der kunne rokkes ved Karl Larsens resultater.
I 1913 blev maleriet fjernet fra sin plads på Frederiksborg Slot og i 1931 malede Rasmus Christiansen et nyt billede, som byggede på Karl Larsens undersøgelser.
Niels Kjeldsen er begravet i Give.