Lembcke, Edvard, 1815-1897, digter og skolemand

Edvard Christian Ludvig Lembckes fædrene familie stammede fra PReussen, hvorfra faderen var indvandret. Edvard Lemcke blev tidligt på grund af moderens og en lillesøsters død isoleret og ensom, hvilket stimulerede hans interesse for poesi, som blev hans trøst.

I 1833 blev han student fra Metropolitanskolen i København og fem år senere cand.theol. fra Københavns Universitet og var fra 1841 til 1846 lektor ved latinskolen i Vordingborg. Efter i 1849 at have taget philosoficum var han fra 1850 konrektor i den nyoprettede Haderslev latinskole, hvorfra han blev fordrevet til København efter nederlaget i 1864. Her fortsatte han lærergerningen frem til 1888.

Edvard Lembckes originale produktion rummes i et lille bind Digte og Sange (1870). De bedster af disse digte er indlæg for den danske sag i det sønderjyske spørgsmål. Det mest populære men noget klicheagtige "Vort Modersmaal" og det folkeviseprægede "For Sønderjylland". Han Huskes først og fremmest for digtet "Vort modersmål er dejligt" skrevet i 1859 og "Du skønne land med dal og bakker fagre". Se også "Blev nu til spot dine tusindårs minder?"

Edvard Lembcke døde den 21. marts 1897 og ligger begravet på Assistens Kirkegård i København.