- Ladelund
- Ladelund Ungdomsskole
- Landdagsvalg
- Landeværnet, dansksindet kreditforening
- Langballeå/Langballigau
- Larsen, Jørn Ulrik, født 1938, tidl. medlem af Sydslesvigudvalget
- Larsen, Peter, 1892-1983, Oberleutnant
- Lassen, Christian, 1908 - 2003, landmand
- Lassen, Hans, 1831-1896, gårdejer og politiker
- Lassen, Henrik, Strukstrup, 1839-1934, sydslesvigsk landmand
- Lassen, Käte, 1880-1956, kunstner
- Lassen, Peter, Strukstrup, 1866-1938, sydslesvigsk landmand
- Lauesen, Marcus, 1907-1975, forfatter
- Lebeck, Anders, 1868-1926, redaktør
- Lehmann, Orla , 1810-1870, politiker
- Lembcke, Edvard, 1815-1897, digter og skolemand
- Lembeksborg
- Lenz, Siegfried, f. 1926, tysk forfatter
- Levetzau, Werner Carl Julius Gottlob von, 1822-1899 , preussisk landråd
- Liebe, C.J. Otto, 1860-1929, sagfører og politiker
- Ligaen D.D.D. (Danmark - Dannebrog - Danevirke)
- Lindå
- Lindå Næs
- Lindberg, Jacob Christian, 1797-1857, præst og filolog
- Linnemann, Willy-August, 1914-1985, forfatter
- Listerdyb
- Loew von und zu Steinfurth, Hugo Philipp, 1880-?, landråd
- London-konferencen april-juni 1864
- London-traktaten af 8. maj 1852
- Lorenzen, Peter Hiort, 1791–1845
- Lornsen, Uwe Jens, 1793-1838, slesvig-holstensk aktivist
- Louise Augusta, 1771-1843, prinsesse, hertuginde af Augustenborg
- Löw, Eberhardt von, 1909-?, SS-Sturmbannführer
- Loyalitetserklæringen af 1. december 1945
- Lübke Kog
- Lund, Anders Petersen, 1842-1921, gårdejer
- Lund, Hans, 1890-1969, højskoleforstander
- Lundbye, Christian Carl, 1812-1873, dansk politiker
- Lütken, Louis Carl Frederik, 1863-1918, officer
- Lyksborg
- Lyksborg Slot
- Lyrskov Hede
- Læk
- Længe nok har jeg bondepige været. Digt af K.Karstensen
- Læssøe, Frederik, 1811-1850, dansk oberst
- Løgum Kloster
- Løgumkloster
- Løgumkloster Højskole
- Løgumkloster Krigsfangekirkegård
- Løjt kirke
Amtmandsgården i Rendsborg
I 1959 kunne Sydslesvigsk Forening overtage og istandsætte en af Rendsborgs smukkeste historiske bygninger for at indrette den til forsamlingssted for de danske foreninger i Rendsborg og omegn.
Den statelige to-etagers barokbygning er opført i 1775 som dansk toldbod. I 1801 blev den bolig for den danske amtmand T. G. Schlanbusch, der boede her indtil 1816. Det følgende år blev huset averteret til salg og købt af købmand og skibsreder Johann Paap og forblev siden i privat eje. Den korte tid som amtmandsbolig har givet anledning til navnet "Amtsmandsgården", som nu er husets navn - i Rendsborg kaldte man det tidligere "Paaps hus".
I 1965 kunne man afslutte en grundig renovering, der både tog sigte på husets ydre og på dets usædvanligt velbevarede indre. Især den smukke festsal på 1. sal tiltrækker sig opmærksomhed. Huset er imidlertid ikke et museum, men et levende hus, der giver plads til mange aktiviteter for de danske både i Rendsborg og i hele Ejderlandet. I 1965 indrettedes der fritidshjem i stueetagen, mens de egentlige mødelokaler fik til huse på 1. sal.
Kilde: Jane Bossen: Danske huse i Sydslesvig. Grænseforeningens årbog 1988.




