A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Møllerier

Produktionsanlæg, hovedsagelig til maling af korn, drevet af enten vand eller vind. De første møller i Sønderjylland kendes fra 1100-tallet, og i løbet af 1200-tallet oprettedes der møller overalt. Størstedelen var vandmøller, men også stubmøller (vindmøller hvor hele møllen drejes mod vinden) kendes. De fleste blev anlagt af herremænd i nærheden af deres gårde, men konge, hertug, biskop og klostre udnyttede også de indtægtsmuligheder, der lå i at tage afgifter af malingen af korn (normalt 1/16).

Omkring år 1500 fandtes i Slesvig 36 landsherrelige møller, 38 gejstlige og 62 adelige. Landsherrens møller alene malede kornet for ¾ af alle Slesvigs bønder. Fra omkring 1500 blev den såkaldte mølletvang, der påbød alle bønder at søge en bestemt mølle, indført i Hertugdømmerne. Det skete aldrig i Kongeriget. Fra 1660 skulle man, både i Kongeriget og Hertugdømmerne, have et kongeligt privilegium for at drive en mølle.

Den manglende konkurrence betød bl.a., at de effektive hollandske møller, hvor man kun behøvede at dreje møllens hat med vingerne op mod vinden, kun langsomt blev indført. I 1852 blev mølleriet givet frit i Kongeriget, hvilket først skete i hertugdømmet efter indlemmelsen i Preussen 1867. Til gengæld blev tvangsmølleriet ophævet 1853, mod udbetaling af erstatning til møllerne. Da var der ca. 150 tvangsmøller i Slesvig.

De eksisterende møller holdt dog sammen, og staten havde ikke råd til erstatningen, så den ønskede konkurrence mellem møllerne udeblev. Dette betød, at der i perioden 1853-1864 oprettedes en række vindmøller nord for Kongeåen, hvorfra mølleren med vogne hentede korn til maling hos bønderne syd for åen. Fra 1867, hvor næringen blev givet fri, til ca. 1900 opførtes en lang række vindmøller overalt, men efter 1. Verdenskrig overtog elektriciteten i stigende grad malingen af korn, og møllerne forsvandt. Adskillige, både vand- og vindmøller, er dog endnu bevaret i Sønderjylland. Igennem tiden har der også eksisteret møller, der udfyldte andre opgaver: kobbermøller, valkemøller, stampemøller, papirmøller mm.

Disse blev alle afløst af dampkraft i løbet af 1800-tallet på samme måde som bevandingsmøllerne i marsken.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Hans Petersen, Geschichte der Mühlen zwischen Eider und Königsau. Neumünster. 1988.

Bjørn Poulsen i: Det sønderjyske landbrugs historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. 2003.

Lise Andersen: Sillerup Mølle 18592009, i: Bent V. Rønne (red.): Sillerup Mølle. 2009.

Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt i: S-H Lex.