A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Michelsen, Jacob, 1845-1899, gårdejer,

Jacob Michelsen blev født i en skibsrederfamilie i Aabenraa i 1845, men da han forældre døde mens han var barn blev han optaget i Christoffer Conrad Fischers hjem (bror til Frederik Fischer) hvis børn, bl.a. C.C. Fischer, han gik i skole med. Efter en periode på Landbohøjskolen i København gik han på dansk officersskole og blev løjtnant. I 1868 vendte han tilbage til Sønderjylland, hvor han købte en gård i Skodborg og senere overtog sin svigerfars gård i Kolstrup ved Aabenraa


Han efterfulgte J.P. Junggreen som formand for Sprogforeningen fra 1887 til 1899, som var en vanskelig periode på grund af Ernst von Köllers hårdhændede metoder over de dansksindede sønderjyder (den såkaldte "Köller-periode"), hvor han gjorde en stor indsats for at opretholde sammenholdet inden for foreningen.


Jacob Michelsen havde endvidere stor betydning som formand for Aabenraa amts danske landboforening, som også havde store vanskeligheder i Köller-perioden og nærmest var i opløsning på grund af det voldsomme preussiske pres.