A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Mysunde, angrebet på (2/2 1864)

De preussiske og østrigske styrker indledte krigen i 1864 ved at gå over Ejderen den 1. februar 1864 med en styrke på 57.000 soldater. Deres vigtigste opgave var at indtage Dannevirke. I planen indgik et angreb på den fremskudte skansestilling ved Mysunde og dermed sikre overgangen over Slien for at omslutte den danske hær på Dannevirke i en knibtangsmanøvre.

Under angrebet på Mysunde kom en undertallig danske styrke under voldsom beskydning af en preussisk styrke på 10.000 mand og 66 kanoner under ledelse af prins Friedrich Karl af Preussen, men angrebet blev afvist af den danske styrke på 2.500 mand og kun 20 kanoner. Hovedårsagen til at det preussiske angreb mislykkedes var, at der lå en tæt tåge over området, som gjorde det umuligt for angriberne at orientere sig i området.