A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei - NSDAP

Det tyske nazistiske parti 1920-45. Partiet blev grundlagt i München den 25. februar 1920, da dets forløber, Deutsche Arbeiterpartei, som Adolf Hitler var blevet medlem af i september 1919, skiftede navn. Ved samme lejlighed vedtoges partiets program på 25 punkter, der definerede de centrale punkter i nationalsocialismens ideologi: völkisch (racistisk) nationalisme, antisemitisme og en særlig "middelstandssocialisme". Dets politik var antiparlamentarisk og antidemokratisk, og dets agitation var især rettet mod Versaillestraktaten og Weimarrepublikken. Partiets medlemstal steg kraftigt frem til 1923, da Hitler den 9. november ved Ølstuekuppet forsøgte at komme til magten ved et fejlslagent kup. NSDAP blev derefter forbudt, og Hitler blev i februar 1924 anklaget for højforræderi og idømt fængselsstraf, men allerede i februar året efter fik partiet lov at genopstå.

Partiet vendte stærkt tilbage i slutningen af 1920'erne, ikke mindst i Slesvig-Holsten. I 1928 måtte partiet nøjes med lidt over 2 % af stemmerne i Sydslesvig, men allerede i 1930 gik partiet frem til 26 % og i 1932 til 62 %. Ved valget i november samme år faldt andelen til 56 %, men ved begge valg i 1932 fik partiet i Sydslesvig ca. 10 % flere stemmer end i Slesvig-Holsten som helhed. I hele Tyskland fik partiet ca. 37 % af det samlede antal stemmer.

Sydslesvig var således blevet højborg for NSDAP. Kun i Flensborg kunne de øvrige partier mønstre flertal mod NSDAP, der havde flertallet i alle øvrige kredse i Sydslesvig. I midtlandet op til den danske grænse fik partiet helt op til 80 % af stemmerne.

Der er flere forklaringer på denne udvikling. Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, den gamle verdens undergang, den økonomiske krise og det moderne samfunds fremvækst spillede en rolle ligesom afståelsen af Nordslesvig i 1920 også havde skabt frustrationer. Her kunne nationalsocialismen med sin "Blut und Boden" ideologi og antidemokratiske holdninger virke tiltrækkende på usikre bønder.

I Slesvig-Holsten blev NSDAP's Gauleiter Hinrich Lohse i marts 1933 udnævnt til overpræsident. I de følgende måneder gennemførtes omfattende udrensninger, bl.a. af landråd i Rendsborg Theodor Steltzer, Slesvigs borgmester Behrens og Flensborgs overborgmester Hansemann.

Samtidig blev der skruet op for den antisemitiske agitation og de første jødiske handlende forlod landsdelen i årene 1933-34.Den nazistiske forfølgelse af jøderne fortsatte de følgende år. I perioden 1933-1945 blev 41 af Flensborgs jøder myrdet, ligesom 357 sigøjnere fra Slesvig-Holsten blev deporteret og forsvandt i tilintetgørelseslejrene.

Det danske mindretal i Sydslesvig havde af udenrigspolitiske hensyn en nærmest reservatlignende beskyttelse mod de lokale nazister. Flensborg Avis kunne under Ernst Christiansens fortsætte uden censur helt frem til sommeren 1940. Dette gjaldt derimod ikke de nationale frisere, hvor Johannes Oldsen forgæves slog til lyd for den Frisisk-slesvigske forenings opfattelse af friserne som en selvstændig folkestamme.

Under den såkaldte Påskeblæst i 1933 forsøgte de slesvig-holstenske nazister at løbe storm mod den dansk-tyske grænse i håb om en grænserevision. I februar 1933 betegnede pastor Johann Peperkorn, der var NSDAP's grænsepolitiske talsmand, afståelsen af Nordslesvig til Danmark som en bitter uret. Samtidig bebudede formanden for Schleswig-Holsteiner Bund, Egernførdes borgmester Wilhelm Sievers, en mere aktivistisk holdning over for Nordslesvig. Den 24. marts proklamerede Sievers ved en mindefest i Slesvig: "Vi vil sørge for, at grænsen revideres og det således, som vi bestemmer det, og ikke efter danskernes vilje. Og voldsgrænsen vil blive fejet til side, når vi alle træder i skranken for det".

Fremstødet blev fulgt op ved et nyt møde den 5. april i Egernførde under mottoet "Nordslesvig skal igen blive tysk". Denne gang var det pastor Peberkorn, der førte an. Han udtalte bl.a., at den dag ville oprinde, "da gaden er åben og fri for de brune bataljoner". Den tyske nationalsocialisme ville tage Nordslesvig i besiddelse "som et lyn" ved oprettelse af egne organisationer over hele landsdelen. Nordslesvig skulle herved tvinge "København til at gå direkte til Berlin" med det resultat, at Nordslesvig ville forene sig med det 3. rige.

På græsrodsplan var der efter 1933 alvorlig chikane mod især socialt svagt stillede familier i det danske mindretal. Socialhjælpen var efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 ikke længere et offentligt anliggende. I stedet blev opgaven flyttet til NDSAP's egne organisationer, fra 1934 koncentreret i National-Sozialistische Volkswohlfahrt (NSV), hvorefter medlemmer af det nazistiske parti fik fortrinsret til hjælp, mens familier tilknyttet det danske mindretal og mindretallets skoler blev forfordelt.  F.eks. faldt elevtallet i den danske kommuneskole i Flensborg med en tredjedel fra 1936 til 1939. Situationen blev beskrevet i et brev fra Duborg-Skolens rektor Andreas Hansen til landstingsmand Jefsen Christensen i slutningen af 1938, hvor han skrev: "Og jeg tror ikke, vi kan hindre sagen i at gå sin skæve gang. En mængde af vore folk er i år blevet drevet ind i en følelse af afmagt og frygt for dagen, frygt for fremtiden, frygt for børnenes fremtid".

Kilde:
Sønderjyllands historie efter 1815. Bind 2. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2009.
René Rasmussen: "Historie på dåse". Artikel i Flensborg Avis den 5. decemmber 2009.