A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Nation

Ordet stammer fra det latinske "natio" som betyder fødsel, afstamning, folk.

Oprindelig betegnelse for det selvstændige og suveræne folk, hvor alle har lige rettigheder og selv vælger sine lovgivere.

I løbet af 1800-tallet anvendes ordet nation for befolkning med egne kulturelle og sproglige træk (egenart) i f.eks. historie, mytologi, omgangsformer osv. Nation, altså en befolkning med særlig egenart, er kendetegnet ved at befolkningen selv oplever og identificerer sig med fællesskabet og en samlende nationalfølelse - og en fælles identitet over for andre grupper. Et fælles fjendebillede er derfor yderst anvendelig i udviklingen af nationens selvforståelse.

Det tyske fjendebillede har således i perioden fra slutningen af 1700-tallet (Tysker-fejden) og frem til moderne tid været stimulerende for den danske nations selvforståelse, og i de senere år, især efter terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center, har politiske kræfter forsøgt at placere den muslimske kultur i den samme rolle.

At føle sig som en nation stimulerer ønsket om at udvikle en egen stat - også kaldet nationalisme. Den jødiske nation blev f.eks. spredt over hele jorden med diasporaen i år 70 e.Kr. men fastholdt drømmen om at etablere sig som stat ind til det lykkedes i 1948. F.eks. har den baskiske nation i grænselandet mellem Spanien og Frankrig og den kurdiske nation i grænselandet mellem Tyrkiet, Iran og Irak fortsat drømmen om at etablere en egen stat.

Mange nationer har opnået at få oprettet egen stat, hvilket genspejles i organisationen De Forenede Nationer (FN). Nation og stat forveksles derfor ofte. De forenede Stater (USA) er sammensat af et stort antal forskellige nationer (befolkningsgrupper), men opfattes alligevel som en nation.