- Oksevejen
- Okseøerne
- Oktoberadressen af 23. oktober 1918
- Oktobernoten
- Oldemorstoft
- Oldenborgerne, fyrsteslægt
- Oldsen, Johannes, 1894-1958, landdagsmand for SSW
- Oldtidsminder i Sydslesvig
- Olesen, Oliver Marius., 1919-1996, direktør
- Olgerdiget
- Olshausen, Theodor, 1802-1869, slesvig-holstensk politiker
- Olson, Hermann, 1893-1958, landdagsmand for SSW
- Oluf Samsons Gang, Gade i Flensborg
- Ondaften
- Oprøret i Rendsborg
- Optant
- Ottosen, Johan, 1859-1904, lektor
- Overgangen til Als den 29. juni 1864
- Oversø
- Oversø Kirke
Olgerdiget
Kaldes også Olmersdiget, Olmersvolden og Oldemorsvolden.
Ca. 15 km. langt forsvarsværk fra yngre romersk jernalder (ca. 50 e.Kr.) og igen udbygget og forbedret ca. 150 år senere, samtidig med at en fremskudt vold, i dag kaldet "Æ Vold" lidt nord for Rødekro blev bygget. Voldanlægget strækker sig fra Gårdeby 3 km. syd for Tinglev via Tinglev Sø til Hærvejen syd for Urnehoved. Der er gennemført en fredning af et 50 m langt afsnit på Almstrup Mark mellem Lovtrup og Bjerndrup syd for landsbyen Uge. Anlægget har oprindeligt bestået af en foranliggende 1,3-1,5 m dyb og 4 m bred voldgrav og en opkastet vold med palisader af egestolper.
Der findes intet historisk materiale om anlægget, som kan tolkes som en nordvendt grænsevold, som skulle beskytte anglere mod nordfra kommende jyder. Der er i volden fundet trærester, som ved hjælp af dendrokronologi (årringemetoden) er dateret til mellem år 219 og år 278 e.Kr. Volden er bygget i folkevandringstiden, hvor forskellige folkestammer (angler, jyder, danere m.fl.) lå i krig med hinanden, hvilket der i Sønderjylland findes talrige andre arkæologiske vidnesbyrd, f.eks. Guldhornene ved Gallehus, våbenofferfund i Ejsbøl ved Haderslev, Hjortspring-båden og Nydam Mose på Sundeved.
Der findes i dag kun meget svagt synlige rester af anlægget.




