Det digitale leksikon tager udgangspunkt i bogen "Sønderjylland A-Å" fra Historisk Samfund for Sønderjylland. Den trykte udgave af bogen kan købes her.

1933 Påskeblæstens hovedpersoner

Påskeblæsten 1933

Hitlers magtovertagelse i januar 1933 udløste en nazistisk kampagne for en revision af 1920-grænsen. Påskeblæsten, som kampagnen senere blev kaldt på dansk (på tysk "Ostersturm"), blev sat i værk af den nye formand for Schleswig-Holsteiner Bund, dr. Wilhelm Sievers og pastor Peperkorn, NSDAP's sagkyndige i det dansk-tyske grænsespørgsmål. På møder i Sydslesvig op imod påsken 1933 tog de kraftigt til orde for en grænserevision.

F.eks. udtalte Sievers ved en fest den 24. marts 1933 i anledning af 85-året for det slesvig-holstenske oprør i 1848: "vi vil have Nordslesvig tilbage! Vores opgave inden for den tyske rejsning ligger klar foran os: Den uret, som man fra 1918 til 1920 tolføjede os i ly af fremmede bajonetter, må gørs godt igen; den grænse, som man her i Norden drog midt igennem vor hjemstavn, må vige for en ny afgørelse." 

Hensigten med kampagnen var også at vinde det tyske mindretal i Nordslesvig for nationalsocialismen. Det nye Tyskland under Hitlers førerskab havde magt til at gennemtvinge den grænserevision, der havde været mindretallets hedeste ønske siden 1920, lød argumentet.

Påskeblæsten var indledning til en nazistisk ensretning af det tyske mindretal, der hidtil havde stået tøvende overfor nazismen. Påskeblæsten førte til dannelse af flere små nazistisk orienterede partier, der i 1935 samledes under Jens Møllers ledelse i DNSAP-N. Men Påskeblæsten blev afblæst af Berlin. Det dansk-tyske grænsespørgsmål var indtil videre uaktuelt, mente man der.

Det måtte både mindretallet og de slesvig-holstenske grænsekæmpere slå sig til tåls med, selvom det faldt dem vanskeligt. For de dansksindede nordslesvigere var Påskeblæsten dog under alle omstændigheder foruroligende. Der kom da også ved senere lejligheder lignende kampagner for en grænseflytning, f.eks. ved folketingsvalget i 1939, hvor det tyske mindretal ophængte plakater som talte for, at Nordslesvig ligesom Østrig, Sudeterlandet, Memel og Böhmen og Mähren oså skulle "heim ins Reich".