A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Paludan-Müller, Svend Bartholin, 1885-1944, oberst

Oberst S.B. Paludan-Müller blev født den 30. oktober 1885. Efter en militær uddannelse og karriere blev Paludan-Müller afskediget i forbindelse med den kraftige reduktion af officerer ved forsvarsloven i 1922. Han drev herefter landbrug i Tølløse i fem år, hvorefter han fik ansættelse på Det kgl. Bibliotek for at arbejde med ordningen af bibliotekets kort- og billedsamling. I denne periode oversatte og udgav han forskellig engelsk poesi.

I 1933 søgte og fik Paludan-Müller stillingen som næstkommanderende ved det militært organiserede grænsegendarmeri med titel af oberst-løjtnant, og fra 1934 med blev han oberst og chef for dette korps.

Paludan-Müller var en stærkt nationalt indstillet, viljestærk og energisk personlighed. I september 1935 skrev han i Hejmdal en skarp artikel om det italienske angreb på Abessinien, som havde skuffet ham meget, fordi han ubetinget gik ind for folkeforbundstanken. Artiklen vakte vrede hos den italienske ambassadør, der gjorde forestilling over for den danske regering. Resultatet blev, at Paludan-Müller blev bevilget en kort orlov og mistede en halv måneds løn i bøde.

Paludan-Müller skulle balancere i en vanskelig konflikt mellem Finansministeriet, som grænsegendarmeriet sorterede under, og Krigsministeriet. Finansministeriet ønskede i tilfælde af krighandlinger, at korpset skulle udføre rent politimæssige opgaver, mens krigsministeriet søgte at organisere grænsegendarmeriet mere militært, så det kunne være med til at tage det første stød i tilfælde af et angreb på den danske grænse. Paludan-Müller ønskede på baggrund af korpsets militære svaghed næppe at følge krigsministeriet. Han følte dog begivenhederne den 9. april 1940, hvor han havde været parat til at tage kampen op, som en både personlig og national ydmygelse.

Paludan-Müller viste fra besættelsens første tid en klar afvisende holdning over for samarbejdet med besættelsesmagten, hvilket han også gav offentligt udtryk for. Dette var en af årsagerne til, at besættelsesmagten ønskede at få fat på Paludan-Müller ved den såkaldte politimesteraktion den 26. maj 1944, hvor besættelsesmagten anholdt 19 fremtrædende politimestre.

Da Gestapo dundrede på døren til tjenesteboligen på Slotsbakken i Gråsten, var Paludan-Müller ikke i tvivl om, hvad der forestod. "Hvis De ønsker at tale med mig, kan jeg træffes på mit kontor klokken 10. De, der trænger herind uden min tilladelse, skyder jeg", svarede obersten indefra.

Den første tyske soldat, der trådte ind gennem den sprængte dør, blev dræbt af et revolverskud. Paludan-Müller sendte derefter sin hustru, ægteparrets unge datter og husassistenten ned i kælderen, mens han selv barrikaderede sig på loftet, hvorfra han skød på tyskerne, der svarede med maskinpistolsalver.

Gråsten vågnede ved skudvekslingen på Slotsbakken, og politimester A.M. Bjerre anmodede sognepræst C. Hvidt, der boede nabo til obersten, om at søge at få kampen standset. Præsten fik også tyskernes tilladelse til at gå ind i huset, men Paludan-Müller nægtede at overgive sig. Derimod bad han præsten sørge for, at få kvinderne ud, ligesom han knælende modtog velsignelsen. Herefter blev kampen genoptaget, og en sprængkkommando, tyskerne havde tilkaldt, satte huset i brand. Først efter tre timers skyderi blev der stille på det brændende loft, og op ad formiddagen fandt brandfolk oberstens lig.

Gråstens borgere viste deres følelser ved at hejse flaget på halv, mens butikkerne lukkede. Dette ophidsede besættelsesmagten, som stillede hos politimesteren og søgte at true ham til at beordre flagene taget ned og forretningerne genåbnet. Bjerre nægtede.

På dødsattesten over Paludan-Müller skrev lægen som dødsårsag: "Pro patria mortuus est" - "Død for fædrelandet". Obersten blev begravet i sin barndomsby Snesere på Sjælland. På Slotsbakken i Gråsten blev der efter befrielsen rejst en mindemur.

Hans død gjorde et meget stort indtryk i Sønderjylland og det øvrige Danmark og bidrog til at styrke modstandsviljen mod besættelsesmagten. Samtidig fik Paludan-Müllers protest betydning for besættelsesmagtens holdning til Grænsegendarmkorpset, som blev interneret den 24. september 1944.

Kilde:

Historisk Billedbog ved Ole Bech og Eskild Bram. Nordslesvig 1920-70. Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland 1970.
Dansk Biografisk Leksikon, 1982.