A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ringerinck, Hinrich, død 1629, billedskærer

Hinrich Ringerinck, der formentlig er indvandret til Flensborg fra Westfalen, nævnes første gang som stenhugger i Flensborg i 1583, senere som både stenhugger og snedker og senere endnu kun som billedskærer. Han var knyttet til byens snedkerlav, men han måtte kun beskæftige en enkelt snedkersvend. Endnu i 1626 virkede han stadig i Flensborg, men drog derefter, formentlig på grund af 30-års krigens hærgen til København, hvor han døde i 1629.


Gennem 40 år udførte Ringerinck en lang række fremragende billedskærerarbejder. Orgelpulpituret i Sankt Nikolaj Kirke i Flensborg (1604-09) anses for at være hans hovedværk. Den dag i dag kan man se Ringerincks værker, f.eks. Mariekirkens altertavle (1598), Helligåndskirkens prædikestol (1602), prædikestolen i Dybbøl kirke (1605) og en del inventar i Kliplev Kirke.


Kilde: Dansk Biografisk Leksikon