A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Reventlow-Criminil, greve Victor, 1916-, landdagsmand for SSW

Victor greve Reventlow-Criminil blev født i Charlottenburg ved Berlin. Han var dansksindet borgmester i Glücksborg 1946-48 og landdagsmedlem 1946-50.

Han var greve og tilhørte den højadelige Reventlow-familie, som gang på gang havde beklædt de højeste stillinger i dansk politik og forvaltning.

I 1946 var han Landdagens yngste medlem, ofte rost for sin intelligens og sit charmerende væsen. Frem til 1950 repræsenterede han det danske mindretals parti SSW i Kiel. I 1950 søgte han ikke genvalg til Landdagen og emigrerede til Canada i 1953.