- Rådgivende stænderforsamlinger
- Randerup
- Rantzau, Johann, 1492-1565, holstensk feltherre
- Rechendorff, Torben, født 1937, minister, tidligere formand for Grænseforeningen
- Reeder, Waldemar, 1893-1950, Landdagsmand for SSW
- Refshauge, Peter Jensen, 1869-1942, politiker
- Regenburg, Theodor August Jes, 1815-1895, departementschef
- Regenburgske Sprogreskripter, De
- Region Syddanmark
- Region Sønderjylland-Schleswig
- Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Sønderjyllands Amt, Det
- Regionsdebatten
- Remonstrantkirken Frederiksstad
- Rendsborg
- Rendsborg Højbro og hængefærge
- Rendsborg-erklæringen af 3. juli 1919
- Rens Efterskole
- Rerup, Lorenz, 1929 -1996, professor, generalkonsul
- Retsopgøret
- Reventlow, Christian Ditlev Frederik, 1748-1827, lensgreve, statsminister
- Reventlow-Criminil, greve Victor, 1916-, landdagsmand for SSW
- Reventlowerne, indflydelsesrig adelsslægt
- Ribebrevet
- Ries, Thomas Christian, 1855-1923, kommunalpolitiker
- Ringerinck, Hinrich, død 1629, billedskærer
- Ringridning
- Rinkenæs gamle Kirke
- Rinkenæs Korskirke
- Rolf Krake, panserskib
- Roon, Albrecht von, 1803-1879, preussisk krigsminister
- Roter Haubarg
- Rudbøl
- Rügen
- Runesten i Sønderjylland og Sydslesvig
- Rungholts undergang, Sagnet om
- Runtoft, herregård ved Gelting
- Ryd kloster
- Rye, Olaf, 1791-1849, dansk general
- Rytterfægtning ved Vorbasse
- Ræder, Maximillian Oscar, 1874-1968, postmester
- Rødding
- Rødding Frimenighed
- Rødding Højskole
- Røde Gade/Rote Strasse, Flensborg
- Røhsminde
- Rømø
- Rømø Kirke
- Rømø-dæmningen
- Rønshoved Højskole
- Røst, herregård i Sydslesvig
Amtmandsgården i Rendsborg
I 1959 kunne Sydslesvigsk Forening overtage og istandsætte en af Rendsborgs smukkeste historiske bygninger for at indrette den til forsamlingssted for de danske foreninger i Rendsborg og omegn.
Den statelige to-etagers barokbygning er opført i 1775 som dansk toldbod. I 1801 blev den bolig for den danske amtmand T. G. Schlanbusch, der boede her indtil 1816. Det følgende år blev huset averteret til salg og købt af købmand og skibsreder Johann Paap og forblev siden i privat eje. Den korte tid som amtmandsbolig har givet anledning til navnet "Amtsmandsgården", som nu er husets navn - i Rendsborg kaldte man det tidligere "Paaps hus".
I 1965 kunne man afslutte en grundig renovering, der både tog sigte på husets ydre og på dets usædvanligt velbevarede indre. Især den smukke festsal på 1. sal tiltrækker sig opmærksomhed. Huset er imidlertid ikke et museum, men et levende hus, der giver plads til mange aktiviteter for de danske både i Rendsborg og i hele Ejderlandet. I 1965 indrettedes der fritidshjem i stueetagen, mens de egentlige mødelokaler fik til huse på 1. sal.
Kilde: Jane Bossen: Danske huse i Sydslesvig. Grænseforeningens årbog 1988.




