A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa

Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa blev indviet den 4. april 1904 som den sidste af de seks sønderjyske frimenighedskirker, der blev oprettet i tiden 1864-1920, da Sønderjylland var under preussisk herredømme. Frimenigheden udsprang af "Udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig", som var blevet stiftet i Aabenraa i foråret 1895. I november samme år afholdt foreningen sit første møde med pastor Thomsen fra Haderslev som taler, og i januar 1896 blev den første gudstjeneste afholdt på hotel Phønix. Med uregelmæssige mellemrum blev der afholdt gudstjenester i Aabenraa i det kristelige udvalgs navn med en mindre, men trofast gruppe mennesker.

Den 2. april 1900 blev der oprettet et egentligt Kirkeligt Samfund i Aabenraa efter forbillede fra Haderslev, og omtrent samtidig begyndte man at afholde gudstjenesterne på Folkehjem, hvor det fortsat var pastor Thomsen, som forrettede tjenesterne. I løbet af 1901 blev ideen om at opføre en frimenighedskirke fremført.

Der indkom tre forslag efter en arkitektkonkurrence, som blev afholdt i 1902, og forslaget af arkitekt Niels Jacobsen, Odense, som også havde tegnet frimenighedskirken i Skærbæk, blev foretrukket. Som bygmester valgtes, ligesom i Haderslev, bygmester Hans Ahrendt, Sillerup, og byggeriet påbegyndtes i sommeren 1903 med rejsegilde i oktober samme år.

Kirken blev opført på en bakke umiddelbart nord for Folkehjem. Kirken er inspireret af romansk kirkearkitektur med tårn, skib og kor, men bygningens orientering følger ikke traditionen, idet tårnet vender mod sydøst og koret mod nordvest. Kirken har en sokkel af kløvet granit, som bærer de hvidkalkede mure. Taget er et sadeltag af røde teglsten. Kirken er først og fremmest kendetegnet af det markante hvidkalkede kvadratiske tårn med rødt pyramidetag. Tårnet, med indgangsdøren omkranset af tilhuggede granitstensten, er kirkens facade. Over døren findes et smukt cirkelrundt vindue og til hver side to relieffer af engleansigter i profil med bølget hår og store vinger.

Kirkens indre er domineret af et bræddeloft med skrå sider og synlig konstruktion af spær i gavlene, der var udskåret og bemalet i lighed med loftet i Rødding Frimenighedskirke. Væggene er dækkede af lyse paneler i 1,5 meters højde som afsluttes med en brunbejdset kant. Ovenfor er væggene kalket hvide.Stolestader, alterskranke og prædikestol var lavet af fyrretræ, der var udskåret og brunbejdset.

Den nye kirke fik ikke tilknyttet nogen præst og pastor Thomsen fra Haderslev, der havde holdt de danske gudstjenester i Aabenraa, nåede aldrig at prædike i kirken, idet han døde i 1905. De følgende år prædikede Thomsens efterfølger i Haderslev, Thade Petersen, nogle gange om året. I 1908 gik to danskuddannede teologer ind i arbejdet omkring frimenigheden og den ene af disse, Knud Rosendal, blev i 1910 ordineret ved kirken som den første af de sønderjyske frimenighedspræster med en teologisk embedseksamen. Ved Genforeningen i 1920 blev Rosendal præst i Vojens, hvorefter frimenigheden i Aabenraa gik nærmest i opløsning. Kirken blev i 1948 formelt sognekirke i Aabenraa.

Efter at kirken begyndte at fungere som sognekirke, fik man bygget en præstegård ved kirken. Det var Aabenraa-arkitekten Jep Fink , der stod for opførelsen. Bygningen har sin rod i Bedre Byggeskik.

De øvrige fem sønderjyske frimenighedskirker findes i Rødding, Bovlund, Haderslev, Skærbæk og Sundeved.

Kilde: Pjecen "De sønderjyske frimenigheder og deres kirker", nr. 13, udgivet af Det regionale faglige kulturmiljøråd, august 2009.

Litteratur:
Thade Petersen: "De sønderjyske frimenigheders historie", 1924.
"Fra frimenighed til folkekirke". Udgivet i 2004 ved kunstudvalget ved Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa Menighedsråd. Redaktion: Bjarne Albinus og Preben Sørensen.