A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Storm, Theodor, 1817-1888, tysk digter

Theodor Storm er uden sammenligning Vest-Slesvig-Holstens og Frislands betydeligste digter. Den enestående natur, præget af diger, marsk og vadehav, og en befolkning, hvis livsopfattelse står i nær sammenhæng med det store, til tider farlige hav "Blanke Hans"

Han blev født i Husum i 1817. Efter skolegang i Lübeck læste han jura ved universitetet i Kiel, hvorefter han i 1846 vendte tilbage til Husum, hvor han etablerede sig som advokat. Storm var engageret tilhænger af den slesvig-holstenske bevægelse, og blev efter at slesvig-holstenerne i 1850 havde tabt Treårskrigen frataget sin advokatbestalling på initiativ af kongelig kommissær i hertugdømmet Slesvig Frederik Tillisch. Han rejste herefter til Potsdam ved Berlin, hvor han fungerede som advokat. I 1856 blev han dommer i Heiligenstadt, indtil han efter 1864 atter kunne vende tilbage til Husum, hvor han boede til sin pensionering i 1880. Han døde i Hademarcschen i 1888.

Theodor Storm er Nordfrislands store forfatter og han introducerer i noveller og romaner området, så man får øget forståelse for de særlige levevilkår marsk og vadehav gav. Hauke Haien er hovedpersonen i Theodor Storms vel nok mest berømte værk: "Skimmelrytteren".

Denne dramatiske fortælling blev Storms sidste. Den udkom 4 måneder efter hans død i 1888. Romanens Hauke Haien-figur har intet med beliggenheden af Hauke Haien Koog at gøre, men skal stedfæstes til omkring Hatsted Kog tæt ved Husum, der i novellen kaldes "Graue Stadt am Meer" (Den grå by ved havet). "Skimmelrytteren" er en vidunderlig blanding af marskens og Vadehavets sagn, overtro og virkelige livsvilkår. Romanen giver et indblik i det hårde liv på marskens udkant, det stadige besvær med at holde digerne, indvinde land og ikke mindst angsten for stormfloden. 

I "Skimmelrytteren" følges Hauke Haiens liv, fra helt ung knægt. Hauke ånder, lever og dør for digerne, som han næsten betragter som en organisme. Han bringer nye tanker om digebyggeri på banen, tanker, der mødes af menneskelig dovenskab og gammel overtro "Og hvis det nu ikke lykkes!", udbrød hun, "lige siden jeg var barn, har jeg hørt, at prilen ikke var til at standse, og derfor måtte der ikke røres ved den." – En erindring kom over hende, og et næsten skælmsk smil brød frem af hendes alvorlige øjne: "Da jeg var barn," sagde hun, "hørte jeg engang karlene snakke om det. De mente, at hvis en dæmning skulle kunne holde, måtte der kastes noget levende i den. Ved et digebyggeri ovre på den anden side for omkring hundrede år siden var et sigøjnerbarn blevet levende begravet i diget; det havde de afkøbt moderen for en stor sum penge. Men nu ville ingen vel sælge sit barn!"

Citat fra: Theodor Storm: "Skimmelrytteren". Oversat af Peter Sibast. Forlaget Melbyhus 1982.

Læs mere (på tysk) hos Theodor-Storm-Gesellschaft