A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Skibelund Krat

Nationalt og grundtvigsk mødested og mindepark umiddelbart nord for Kongeåen i nærheden af Vejen (umiddelbart øst for Skibelund Efterskole). Fra bakken er der en storslået udsigt over Kongeådalen og syd på over Sønderjylland. Mødestedet blev taget i brug kort efter nederlaget i 1864 og efter at Askov Højskole blev oprettet, formentlig i forlængelse af en mødetradition på Rødding Højskole under ledelse af præsten Hans Sveistrup. Det første møde var et grundlovsmøde allerede i 1865, og i 1868 var man oppe på over 1.000 deltagere. Arrangørerne har især været nationalt sindede grundtvigianske bønder og skolefolk. Der er opsat talerstol og siddepladser til op mod 4.000 tilhørere.

I 1869 blev Skibelund-Foreningen oprettet med det formål at købe krattet og indrette festpladsen mere permanent. Af de 42 stiftere var der 7 sønderjyder, alle fra det aktive Skrave sogn. Anledningen til at købe krattet var et ønske om at rejse en mindesten for præsten Jacob Christian Lindberg, Grundtvigs ældste og mest energiske våbendrager. Han var født i Ribe, men her ønskede man ikke at have en mindesten over ham, så man fandt en udvej ved at vælge Skibelund.

I de følgende år blev der i Skibelund Krat rejst en række mindesmærker over mænd og enkelte kvinder, der havde gjort sig fortjent ved deres nationale og folkelige indsats.

I 1898 blev Magnusstenen af Niels Skovgaard rejst i Skibelund Krat og i 1903 skulpturgruppen "Modersmaalet" af Niels Hansen Jacobsen. "Modersmaalet" er symboliseret ved en rank kvindeskikkelse mellem portrætbuster af digteren Edvard Lemcke, der skrev "Vort modersmål er dejligt" og historikeren A.D. Jørgensen, der i denne sammenhæng er mest kendt for sine "Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie".

Niels Skovgaards "Magnusstenen" er det betydeligste kunstværk i Skibelund Krat. Motivet forestiller kæmpende vikinger og skal minde om Magnus den Godes sejr over venderne i 1043 på Lyrskov Hede ved Slesvig. Stenen blev skænket af digteren Thor Lange, der oprindelig havde ønsket stenen opsat på Lyrskov Hede, hvilket (af naturlige grunde) ikke blev tilladt af de tyske myndigheder. På bagsiden af stenen er et digt af Thor Lange indhugget:

"Magnus, tvende rigers pryd,
unde Gud din kongesjæl
at se Nordens grænsepæl
atter rykket frem mod syd"

Stenen og ovennævnte tekst blev i tyske kredse opfattet som en klar dansk provokation, der foranledigede det danske udenrigsministerium til at sende Thor Lange en "misbilligelse". Skibelund var på mange måder det sted, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet blev sat ord på dansk nationalisme, ikke mindst med de markante skulpturer som Modersmålet og Magnusstenen. Det blev der set på med stor alvor fra den tysk side. Det tyske udenrigsministerium udtrykte i 1908 bekymring over, at den danske konge, Frederik 8., på en Jyllandsrejse, der bl.a. gik til Askov Højskole, ville besøge Skibelund Krat. Besøget i Skibelund blev af den grund aflyst - en noget pinlig affære, at den danske konges rejse i sit eget kongerige skulle bestemmes af holdninger i en nabostat. 

Umiddelbart efter Genforeningen i 1920 blev der opsat en genforeningssten.

Omkring mødestedet er rejst en række mindesten for personligheder, som har haft betydning for den grundtvigske og nationale bevægelse, bl.a. Cornelius Appel, Jacob Appel, H.D. Kloppenborg, Hans A. Krüger, Sofus og Amalie Høgsbro, N.J. Termansen, Claus Dall og Peter Larsen Skræppenborg. Endvidere findes en gruppe mindesten over forskellige højskolefolk: Ludvig og Charlotte Schrøder, Heinrich Nutzhorn, Poul la Cour. Den senest opsatte sten (1996) er et minde over forfatteren Jørgen Bukdahl, således at der i dag findes i alt 22 mindesten i Skibelunbd Krat.

Fotos af alle stenene i Skibelund Krat.

Litteratur:

Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, 2010.