A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Sankt Knuds Gildet i Flensborg

Det første skriftlige vidnesbyrd om eksistensen af bydannelsen Flensborg er Sankt Knuds Gildets skrå (skrå betyder "et sæt vedtægter". Selve ordet kommer fra det oldnordiske "skrá", der betyder et tørt stykke skind. På et sådant stykke skind kunne man skrive - f.eks. affatte en lovbog) som formentlig er nedskrevet i løbet af 1200-tallet. I skråen er optaget et kongeligt værnebrev, d.v.s. kongens tilsagn om at ville beskytte købmandsskabet. Skråen for Sankt Knuds Gildet i Flensborg er bevaret i en afskrift fra ca. 1400. 

St. Knuds gilderne havde navn efter kong Knud den Store, dog ikke i Flensborg hvor gildet er opkaldt efter grænsejarlen Knud Lavard, der som leder af det militære forsvar boede i byen Slesvig.

Med reformationen ophørte Sankt Knudsgilderne i Danmark som alt andet med katolsk præg, men i Skåne og Sydslesvig eksisterer disse broderskaber stadig. Flensborg-gildet har været lukket flere gange, dels på myndighedernes foranledning, dels på grund af pest og krige, men er så snart det var muligt oprettet igen af byens borgere.

Se oversættelse til moderne dansk af den første side af Sankt Knuds Gildets skrå.